Danske slagterier har klassificeret næsten præcis lige så mange kreaturer som på samme tidspunkt sidste år. Bag det stabile totalantal gemmer sig imidlertid et tydeligt skifte: Flere køer og færre ungtyre og kvier.
Det viser Landbrug & Fødevarers opgørelse for uge 36, offentliggjort 8. september. Statistikken dækker årets første 36 uger frem til 6. september og omfatter klassificerede slagtninger, eksklusive kasserede dyr.
I alt er der registreret 273.582 slagtninger mod 273.310 i den tilsvarende periode i 2025. Forskellen er blot 272 dyr, svarende til cirka 0,1 procent.
Køerne fylder mere
Antallet af slagtede køer er steget fra 96.905 til 101.762. Det er 4.857 flere og en fremgang på fem procent. Regnet på opgørelsens total udgør køerne nu godt 37 procent af de klassificerede slagtninger mod godt 35 procent sidste år.
Omvendt er antallet af ungtyre faldet fra 21.909 til 18.605, en nedgang på 15,1 procent. For kvier er faldet 12,5 procent, fra 36.715 til 32.133.
Tyrekalve bevæger sig den modsatte vej med en stigning på 2,9 procent til 90.072. Kviekalve er også steget, med 4,2 procent til 25.552. Derfor er en overskrift om færre ungtyre ikke det samme som, at alle kategorier af unge dyr går tilbage.
Økologiske slagtninger falder
Inden for den samlede opgørelse er 15.511 dyr registreret som økologiske. Det er 1.291 færre end sidste års 16.802 og et fald på 7,7 procent.
Her er kvierne blandt de tydelige bevægelser: Antallet er faldet fra 4.104 til 3.128, svarende til 23,8 procent. De økologiske koslagtninger er derimod steget beskedent, med 1,1 procent til 9.139.
For kategorier med få dyr kan procentudsvingene se meget store ud. Antallet af økologiske kviekalve er eksempelvis steget fra 18 til 47. Det er en markant procentvis vækst, men kun 29 dyr ekstra. De absolutte tal er derfor nødvendige for at forstå udviklingen.
En uge er ikke en hel tendens
Isoleret i uge 36 blev 8.299 dyr klassificeret mod 7.943 i samme uge året før. Det er en fremgang på 4,5 procent, altså væsentligt mere end stigningen for året samlet.
Opgørelsen fortæller, hvad der er slagtet, men ikke hvorfor den enkelte landmand har valgt at sende dyr af sted. Den kan derfor ikke alene dokumentere, om ændringen skyldes besætningsreduktion, udskiftning af køer eller andre dispositioner.
Den siger heller ikke noget direkte om kilo produceret oksekød eller afregningen pr. dyr. For producenter og slagterier er hovedbudskabet i denne opgørelse sammensætningen: Et næsten uændret antal dyr kan godt dække over mærkbare forskydninger mellem de enkelte kategorier.