Bæredygtigt Landbrug gør klar til et juridisk efterspil efter Folketingets vedtagelse af gødskningsloven. Organisationen forventer, at flere landmænd vil søge erstatning, hvis de nye regler påfører bedrifterne dokumenterbare tab.
Udmeldingen kommer umiddelbart efter, at 119 folketingsmedlemmer stemte for L5. Bæredygtigt Landbrug vurderer, at loven vil lægge meget hårde begrænsninger på dyrkningen af store arealer og kritiserer samtidig, at de endelige udledningstal endnu ikke er meldt ud.
»Når loven spænder ben for at dyrke jorden, er landmændene i deres ret til at forvente og kræve fuld erstatning,« siger formand Niels Hauge Mikkelsen i organisationens pressemeddelelse.
Dokumentation bliver afgørende
Et eventuelt juridisk spor vil ikke alene handle om politisk uenighed. For den enkelte landmand bliver det afgørende at kunne dokumentere, hvordan reguleringen påvirker udbytter, afgrødevalg, jordværdi og virksomhedens økonomi. Bæredygtigt Landbrug opfordrer derfor indirekte til, at bedrifterne allerede nu sikrer et solidt før-billede af produktion og indtjening.
Organisationen hævder, at 65 procent af det danske landbrugsareal kan blive omfattet af så stram regulering, at fødevareproduktion bliver vanskelig eller umulig. Det er organisationens egen vurdering og ikke en konklusion fra en domstol eller en offentlig konsekvensanalyse.
Det juridiske spørgsmål bliver blandt andet, hvornår en generel regulering udløser ret til kompensation, og hvordan et konkret tab skal opgøres. Samtidig vil de endelige bekendtgørelser og myndighedernes administration få stor betydning for, hvilke sager der faktisk kan rejses.
Udmeldingen viser, at konflikten om L5 nu bevæger sig fra Folketingets sal til både forvaltning og potentielt domstole.
Ingen retssag er afgjort på forhånd
Selv om organisationen varsler et juridisk spor, er der endnu ikke truffet afgørelse om konkrete erstatningskrav efter L5. En sag vil afhænge af den endelige regulering, den enkelte ejendoms forhold og den dokumentation, der kan fremlægges for et økonomisk tab. Det er derfor for tidligt at konkludere, at alle berørte automatisk har krav på fuld erstatning.
For bedrifterne bliver regnskaber, historiske udbytter, forpagtningsaftaler og konkrete markplaner vigtige. Jo tydeligere forskellen mellem en normal drift og den regulerede drift kan vises, desto bedre er grundlaget for rådgivning og eventuelle krav.