Vedtagelsen af gødskningsloven bliver ikke afslutningen på landbrugets politiske kamp. Det fastslår Landbrug & Fødevarer, som nu retter fokus mod den konkrete udmøntning af reglerne og de forudsætninger, der skal gælde fra 2027.
Organisationens formand, Søren Søndergaard, kalder vedtagelsen en svær dag for dansk landbrug. Han mener, at loven gør det både vanskeligere og dyrere at producere fødevarer i Danmark, og at det faglige grundlag samt de fulde konsekvenser stadig ikke er tilstrækkeligt afklaret.
»Der er en bevægelse i gang. Ikke mindst i landdistrikterne. Og kampen er hverken opgivet eller slut med vedtagelsen af L5,« siger Søren Søndergaard i Landbrug & Fødevarers officielle udmelding.
Udmøntningen bliver næste slagmark
L&F peger især på, at den nye regulering begynder 1. januar og dermed rammer midt i en dyrkningssæson, som mange bedrifter allerede har disponeret efter. Organisationen efterlyser lokale løsninger, der tager højde for forskellene mellem vandoplande, jordtyper og produktioner.
Søren Søndergaard understreger samtidig, at landbruget deler ambitionen om et bedre vandmiljø og mere natur. Konflikten handler ifølge ham ikke om målet, men om virkemidlerne, tempoet og risikoen for, at produktion og arbejdspladser flyttes ud af landet.
Efter vedtagelsen vil opmærksomheden derfor samle sig om de endelige udledningsgrænser, kompensationsmodellerne og muligheden for at justere reguleringen, hvis de faglige forudsætninger ændrer sig. Det bliver også centralt, om de lokale grønne treparter kan fortsætte deres arbejde uden at blive overhalet af centrale krav.
Landbrug & Føvarer varsler med andre ord en ny fase: Loven er vedtaget, men kampen om dens praktiske betydning er først begyndt.
Tre konkrete knudepunkter
Forhandlingerne efter vedtagelsen vil især samle sig om tidspunktet for ikrafttrædelsen, kvaliteten af de endelige data og kompensationen til de hårdest ramte bedrifter. L&F har også gentagne gange advaret om, at centrale krav kan svække tilliden til de lokale treparter, som skal gennemføre frivillige arealprojekter.
Organisationens udmelding er et partsindlæg, men den bliver politisk vigtig, fordi en stor del af implementeringen kræver samarbejde med landmænd og kommuner. Hvis bedrifterne mister troen på processen, kan det gøre den frivillige omlægning langsommere og øge presset for mere direkte regulering.