I denne artikel3 afsnit
Jordvirke vil have flere forskellige landbrug og kritiserer støttens indretning. Grundbetalingen følger hektarerne, men der findes også ordninger, som belønner bestemte dyrkningsformer.
Skal landbrugsstøtten først og fremmest følge jorden, eller skal den i højere grad hjælpe bestemte typer landbrug frem?
Det spørgsmål rejser Jordvirke i et nyt opslag på LinkedIn. Organisationen mener, at de politiske rammer favoriserer store bedrifter og gør det unødigt svært for en ny generation af økologiske og regenerative producenter.
»Vi skal have mange flere forskellige landbrug i Danmark!« skriver Jordvirke.
Anledningen er publikationen Lad det gro, som Jordvirke og Foreningen Regenerativt Jordbrug står bag. Den sætter fokus på små og mellemstore gårde, der kombinerer fødevareproduktion med eksempelvis naturpleje, undervisning og lokale fællesskaber.
Hektarerne giver en klar forskel
Der er en konkret mekanisme bag diskussionen. Grundbetalingen udbetales efter støtteberettiget areal. I 2026 er den endelige sats 1.577,41 kroner pr. hektar, fremgår det af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs opgørelse fra 6. november.
Med den sats giver 100 støtteberettigede hektar cirka 157.741 kroner i grundbetaling. Ti hektar giver cirka 15.774 kroner. Det er en illustrativ beregning før eventuelle reduktioner og forudsætter, at alle betingelser er opfyldt.
Den større bedrift får altså flere kroner samlet, men ikke en højere sats pr. hektar i dette regneeksempel. Tallene siger heller ikke i sig selv noget om overskud, gæld, arbejdspladser eller værdi af produktionen på hver hektar.
Støtten belønner også bestemte valg
Grundbetalingen er kun en del af systemet. De endelige satser omfatter også økologisk arealstøtte, miljø- og klimavenligt græs, varieret planteproduktion og midlertidig ekstensivering.
Den økologiske basisstøtte er i år 1.693,28 kroner pr. hektar. Varieret planteproduktion udløser 771,40 kroner pr. hektar under ordningens betingelser. Man kan ikke uden videre lægge alle satser sammen på samme mark.
Styrelsen har hævet satserne for bio-ordningerne til det højeste mulige, fordi der samlet er søgt færre hektar end budgetteret. Det viser, at politikken også forsøger at påvirke driften, ikke alene støtte størrelsen.
En politisk diskussion om formålet
Myndighedernes vejledning om grundbetaling beskriver krav til arealer og landbrugsaktivitet. Støtten gives dermed ikke alene, fordi nogen ejer jord.
Jordvirkes kritik handler bredere om, hvilke bedrifter rammerne giver plads til. Organisationen ønsker, at politikerne mere aktivt understøtter den udvikling, den ser blandt mindre producenter.
Hektarregnestykket kan dokumentere forskellen i samlet grundbetaling. Det kan ikke alene afgøre, hvilken bedriftsstruktur der er bedst for samfundet. Den diskussion kræver også blik for produktion, miljø, beskæftigelse og adgang for nye landbrugere.
Det er netop her, debatten ligger: Hvad skal støtten købe for de offentlige penge, og hvor meget skal størrelsen på arealet tælle?

























