Striden om kvælstof fra danske skove er blevet til en konflikt om journalistikken. FødevareDanmark kræver dokumentation for TjekDets kritik, mens forskerne bag faktatjekket mener, at organisationen bruger målingerne misvisende.
Hvem skal dokumentere hvad, når et faktatjek selv bliver udfordret?
Det spørgsmål rejser FødevareDanmark efter TjekDets artikel om organisationens brug af historiske kvælstofmålinger fra fem danske skovområder.
Brancheorganisationen oplyser i en meddelelse fra 30. oktober, at den har sendt fem spørgsmål til mediets journalist og chefredaktør. På offentliggørelsestidspunktet havde organisationen efter næsten 48 timer endnu ikke modtaget svar.
»Et medie, der lever af at faktatjekke andre, burde som minimum kunne faktatjekke begge sider af en sag,« siger direktør Leif Wilson Laustsen i meddelelsen.
Afviser at have håndplukket tallene
FødevareDanmark vil blandt andet vide, hvilken konkret oplysning TjekDet mener er forkert, og hvad der begrunder beskyldningen om vildledning.
Organisationen afviser, at skovområderne er valgt på grund af deres høje udvaskning. Udvælgelsen bygger efter dens forklaring på bevoksningernes alder og tilgængelige historiske målinger.
Samtidig fastholder FødevareDanmark, at de fem områder aldrig er blevet præsenteret som repræsentative for alle danske skove. Organisationen har offentliggjort sin henvendelse til TjekDet.
Forskerne kritiserer brugen af målingerne
I TjekDets artikel fra 26. oktober handler kritikken især om, hvilke konklusioner man kan drage af de udvalgte lokaliteter.
Per Gundersen, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, anerkender de gengivne tal, men mener ikke, at de tegner et retvisende billede af skove generelt.
TjekDet fremhæver, at 70 procent af de 111 undersøgte skovpunkter havde ubetydelige nitratniveauer. Forskerne peger desuden på, at luftbåret kvælstof fra husdyrproduktion kan bidrage til skovenes udvaskning.
Artiklen indeholder også FødevareDanmarks svar. Her afviser organisationen at bruge de fem områder til at beregne et gennemsnit og efterlyser i stedet dokumentation for, hvordan lokale forskelle indgår i reguleringen.
Uenigheden handler dermed både om udvælgelsen og om, hvad historiske skovmålinger kan fortælle om fremtidig omlægning af landbrugsjord.
Lokale ammoniakbidrag er næste stridspunkt
Efter faktatjekket har FødevareDanmark offentliggjort beregninger fra miljørådgivningsvirksomheden Farmbrella.
Ved Suserup Skov sammenholder organisationen en historisk udvaskning på 44 kilo kvælstof pr. hektar med et beregnet bidrag fra nærliggende husdyrbrug på 0,2 kilo pr. hektar om året.
FødevareDanmark mener, at forskellen udfordrer forklaringen om de lokale husdyrbrugs betydning.
Beregningerne omfatter imidlertid bidrag fra nærliggende brug. De er derfor ikke en samlet opgørelse over alle tilførsler af kvælstof eller over kvælstof, som allerede findes i skovjorden.
Kræver dokumentation fra faktamediet
For landmændene rækker diskussionen videre end forholdet mellem en brancheorganisation og et medie. Den handler om dokumentationen for miljøgevinsten, når dyrkede arealer omlægges til skov eller natur.
FødevareDanmarks seneste udmelding retter dog kritikken direkte mod TjekDets behandling af sagen. Organisationen vil fortsat kræve svar på spørgsmålene og en stillingtagen til beregningerne.
Oplysningen om manglende svar gælder organisationens status den 30. oktober. TjekDets tidligere faktatjek er offentliggjort før de nye beregninger og er derfor ikke et svar på dem.