En rettelse i den danske udgave af EU’s VVM-direktiv kan lette behandlingen af visse vandløbsprojekter. Myndighederne fandt forskelle mellem den danske ordlyd og andre sprogversioner.

Det kan få praktisk betydning for lodsejere og kommuner, at nogle få ord nu bliver ændret i den danske udgave af EU’s miljøregler.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, SGAV, har konstateret, at den danske tekst i VVM-direktivet på enkelte punkter har afveget fra hovedparten af de øvrige sprogversioner, herunder den engelske.

EU-Rådet har godkendt en rettelse, som ifølge styrelsen betyder, at visse projekttyper fremover ikke længere skal miljøscreenes efter de pågældende bilagspunkter. Det ventes blandt andet at lette kommunernes arbejde med projekter, der har karakter af vandløbsregulering. Det oplyser SGAV den 22. oktober.

Vandløbsregulering udgår af formuleringen

For landbruget er især rettelsen om vandløb interessant.

I den hidtidige danske tekst stod »regulering af vandløb« som en del af beskrivelsen af de projekter, der er omfattet af direktivets bilag II, punkt 10 f.

Den formulering erstattes nu af »anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse«.

Ændringen fremgår af den officielle berigtigelse i EU-Tidende, offentliggjort 5. oktober.

Der bliver samtidig rettet i et andet bilagspunkt, hvor den brede formulering om anlægsarbejder i byzoner ændres til byudviklingsprojekter.

Rettelserne skal bringe den danske tekst på linje med de øvrige sprogversioner. SGAV opdagede forskellene som led i arbejdet med at identificere mulig dansk overimplementering af EU-regler.

Screening er et trin i sagsbehandlingen

En miljøscreening skal afklare, om et projekt kan påvirke miljøet så væsentligt, at der skal udarbejdes en egentlig miljøkonsekvensvurdering.

Når et projekt falder uden for screeningspligten, kan det derfor fjerne et trin i myndighedernes behandling.

For en lodsejer med planer om at ændre et vandløb er det dog fortsat nødvendigt at få afklaret, hvilke regler det konkrete projekt er omfattet af. Rettelsen betyder ikke, at alle vandløbsprojekter fritages for screening eller andre tilladelser.

SGAV arbejder nu med at gennemføre den nye ordlyd i de danske regler via en bekendtgørelse.

»Ændringen i bilagspunkternes ordlyd har ikke tilbagevirkende kraft,« understreger styrelsen i sin orientering.

Kommunen skal stadig godkende regulering

Selv om en miljøscreening kan bortfalde, gælder reglerne om selve vandløbet fortsat.

»Vandløb må kun reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse,« står der i bekendtgørelsen om vandløbsregulering og restaurering.

Kommunens behandling omfatter blandt andet hensynet til afvanding og vandløbets miljømål. Et reguleringsprojekt skal beskrives med formål, planer, berørte ejendomme og økonomi.

Regulering kan eksempelvis være ændringer af vandløbets forløb, bredde eller bundkote. Er vandløbet beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, kan der desuden være behov for dispensation. Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning om beskyttede naturtyper.

For landmænd og andre lodsejere ligger den mulige gevinst dermed i en enklere sagsgang for visse projekter. Hvor stor lettelsen bliver i praksis, afhænger af gennemførelsen i Danmark og af det enkelte projekts karakter.