Den almindelige frist er passeret, men nogle efterafgrøder skal blive stående helt frem til foråret. Samtidig holder satellitter øje med, om reglerne bliver overholdt.
Fra 20. oktober må mange landmænd nedpløje, nedvisne eller på anden måde destruere deres efterafgrøder. Men datoen giver ikke grønt lys på alle marker.
Har du efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter eller efterafgrøder som udlæg i majs, gælder der senere frister.
Det fremgår af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs aktuelle oversigt. Her fremhæver styrelsen også kontrollen med marker under målrettet kvælstofregulering:
»På målrettet kvælstofregulering kontrollerer vi via satellitter, om du har destrueret dine efterafgrøder før tid,« skriver styrelsen.
To undtagelser rækker ind i 2027
De centrale datoer for efterårets efterafgrøder er:
- 20. oktober 2026: Almindelige efterafgrøder må destrueres.
- 1. februar 2027: Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter må tidligst destrueres.
- 1. marts 2027: Efterafgrøder etableret som udlæg i majs må tidligst destrueres.
Mellemafgrøder har deres egen tidligere frist. De har kunnet destrueres fra 20. september, hvorefter der kan etableres vintersæd.
For landmanden er det derfor afgrødens type og de tilknyttede regler, der afgør, hvornår arbejdet kan begynde på den enkelte mark.
Fjernet for tidligt? Se på ansøgningen
Er efterafgrøderne allerede fjernet før den tilladte dato, peger styrelsen på muligheden for at trække arealer ud af ansøgningen frem til 15. november 2026.
Muligheden gælder dog ikke, hvis et kontrolbesøg er varslet eller gennemført. Ved en høring efter satellitkontrol af destruktionsfristen kan arealet fortsat trækkes ud frem til tilbagetrækningsfristen.
Det kan få økonomiske følger at tage arealer ud. I styrelsens samlede vejledning om efterafgrøder og kontrol fremgår det, at en reduktion af tilsagnsarealet under målrettet kvælstofregulering kan reducere både tilskuddet og bedriftens kvælstofkvote.
Datoen afslutter ikke alle krav
Selv om efterafgrøden lovligt kan fjernes, skal den efterfølgende anvendelse af marken også passe til reglerne.
Styrelsens vejledning angiver, at efterafgrøder som udgangspunkt skal efterfølges af en forårssået afgrøde, brak, udtagning eller skovrejsning efter de nærmere betingelser. Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter skal altid efterfølges af en forårssået afgrøde.
Dermed er 20. oktober ikke en generel tilladelse til at erstatte efterafgrøder med vintersæd.
Planterne holder på kvælstoffet
Bag fristerne ligger efterafgrødernes opgave med at opsamle kvælstof i en periode, hvor regnvand kan føre nitrat ud af rodzonen.
»Mekanismen er, at efterafgrøder optager kvælstof i efteråret, som ellers potentielt set ville udvaskes i tilfælde af afstrømning,« skriver forskerne i et fagligt notat fra Aarhus Universitet.
Tidspunktet for destruktion har derfor også en dyrkningsmæssig betydning. I en faglig besvarelse om pløjetidspunkt beskriver universitetet, hvordan tidlig nedpløjning kan frigive det opsamlede kvælstof, mens der fortsat er risiko for udvaskning.
Den lovlige dato og det fagligt bedste tidspunkt er således ikke nødvendigvis det samme. Jordtype, vejr og efterafgrødens sammensætning har også betydning.