Ændringer i markplanen kan få følger helt ind i foderblanderen. På Grisekongressen sættes der fokus på forbindelsen mellem kvælstofkrav, råvarevalg og produktionsøkonomi.
En ny markplan slutter ikke nødvendigvis ved markkanten.
Når en griseproducent ændrer afgrøder eller gødskning, kan det også ændre grundlaget for det foder, der bliver blandet og udfodret i stalden.
Den sammenhæng er på programmet ved Grisekongressen i Herning den 20. og 21. oktober.
Fagchef for foder Peter Jakobsen fra Agillix og chefkonsulent Søren Kolind Hvid fra SEGES Innovation skal gennem konkrete eksempler belyse, hvordan forskellige markplaner kan påvirke fodringsstrategien.
»Nye krav til kvælstof påvirker ikke kun markplanen,« skriver arrangørerne i programmet.
Foderøkonomien fylder tungt
Der er store beløb på spil, når råvarer og foderudnyttelse ændrer sig.
I en analyse offentliggjort i december 2025 opgjorde SEGES foderomkostningerne til cirka halvdelen af smågriseproducenternes samlede produktionsomkostninger og omkring 40 procent hos slagtegriseproducenterne.
Analysen byggede på data fra 2024 og viste betydelige forskelle mellem producenterne. Både indkøbspriserne på blandt andet korn og soja og den opnåede fodereffektivitet havde betydning.
SEGES fremhæver i analysens resumé, at »fokus på effektiv fodring og fokus på indkøb af foder er afgørende for at styrke indtjeningen og øge afkastningsgraden«.
Det er derfor utilstrækkeligt kun at se på, hvad en ændring koster ude på marken. Den efterfølgende foderblanding og grisens udnyttelse af den skal også med i vurderingen.
Mindre råprotein kræver præcision
Et lavere proteinindhold i foderet behøver ikke automatisk betyde dårligere produktion. Men grisens behov for aminosyrer skal stadig dækkes.
SEGES beskriver i en faglig meddelelse fra januar 2026, hvordan tidligere afprøvninger har vist, at tilførsel af bestemte aminosyrer kan kompensere for et lavere proteinniveau og forbedre proteinudnyttelsen.
Det kan samtidig reducere kvælstofudskillelsen pr. kilo tilvækst.
En afprøvning på Forsøgsstation Grønhøj omfattede 6.852 slagtegrise fordelt på ni forsøgsgrupper. Her blev det undersøgt, hvilke aminosyrer der begrænsede produktionen.
Resultaterne understreger, at råproteinprocenten ikke kan stå alene. Sammensætningen og tilgængeligheden af næringsstofferne har betydning for, hvad grisen faktisk får ud af foderet.
Regnestykket skal hænge sammen
For hjemmeblanderen bliver forbindelsen mellem mark og stald særlig tydelig: Ændres råvaregrundlaget, skal blandingen fortsat levere de nødvendige næringsstoffer til en konkurrencedygtig pris.
Grisekongressens oplæg skal netop behandle konsekvenser for foderudnyttelse, produktivitet og grisens udvikling.
»Fokus er på de valg, der skal omsættes til praksis i stalden,« fremgår det af programmet.
Oplægget er dermed en anledning til at se på bedriften samlet. En besparelse eller tilpasning i planteproduktionen skal vurderes sammen med behovet for indkøbt foder og resultatet i griseproduktionen.