Et borgerforslag vil have fritgående ulve fjernet fra Danmark og grænsehegnet undersøgt som ulvebarriere. Med 47.509 støtter nærmer forslaget sig grænsen for at kunne komme i Folketinget.
Modstanden mod fritgående ulve nærmer sig en parlamentarisk milepæl.
Ved opslag den 21. oktober havde borgerforslaget Nej tak til fritgående ulve i Danmark samlet 47.509 støtter. Dermed manglede 2.491 for at nå de 50.000, som kan bane vej for behandling i Folketinget.
Indsamlingen begyndte 29. maj og løber til 25. november, fremgår det af Borgerforslag.dk.
Vil også undersøge grænsehegnet
Forslagsstillerne ønsker, at Danmark inden for EU-rettens rammer iværksætter foranstaltninger til at »fjerne fritgående ulve fra dansk territorium«, står der i forslagsteksten.
Samtidig skal regeringen arbejde for større national indflydelse på ulveforvaltningen og undersøge, om vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse også kan begrænse ulvenes indvandring.
Bag ønsket ligger blandt andet bekymring for husdyrangreb, ekstraarbejde og udgifter til hegn. Forslagsstillerne mener desuden, at frygt for angreb kan gøre dyreholdere mindre villige til at lade husdyr afgræsse naturarealer.
Forslaget er stillet af Hans-Jørgen Bøgfeldt fra Frederikssund med fem medstillere.
EU har ændret beskyttelsen
Ønsket om at fjerne ulvene rejser også et spørgsmål om, hvor langt Danmark kan gå inden for de europæiske regler.
EU vedtog i 2025 at ændre ulvens status i habitatdirektivet fra strengt beskyttet til beskyttet. Det skal give medlemslandene større fleksibilitet i forvaltningen.
Men landene skal fortsat sikre artens tilfredsstillende bevaringsstatus. Den ændrede beskyttelse er derfor ikke en generel tilladelse til at fjerne ulvebestande, fremgår det af EU-Rådets beskrivelse af ændringen.
Regeringen vil kende de enkelte ulve
Herhjemme er myndighederne samtidig i gang med at styrke overvågningen.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har sendt en ny opgave i udbud, hvor ulvene fremover skal registreres individuelt gennem flere DNA-prøver. Det årlige budget øges fra 1,25 til 7,5 millioner kroner.
Regeringen kobler den bedre overvågning til mulighederne for regulering.
»Bedre overvågning er nemlig en forudsætning for, at vi på et tidspunkt kan regulere ulvene så tæt på bestandsminimum som muligt,« siger natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen i styrelsens meddelelse.
50.000 støtter er ikke en vedtagelse
Når et borgerforslag når 50.000 støtter, gennemgår Folketingets Administration det igen. Derefter skal folketingsmedlemmer eller en minister stå for at fremsætte det.
Forslaget bliver altså ikke automatisk vedtaget, når støttegrænsen passeres.
De partier, der står bag ordningen, har tilkendegivet, at de vil medvirke til fremsættelsen af forslag med tilstrækkelig opbakning. Herefter følger politisk behandling og afstemning, forklarer Folketingets vejledning.
For ulveforslagets stillere er næste mål derfor at samle de sidste støtter inden fristen. Derefter skal ønsket om et Danmark uden fritgående ulve møde både et politisk flertal og de europæiske rammer.