Nye regler skal give bedre overblik over spildevandsudledninger. Men Landbrug & Fødevarer efterlyser skarpere krav til målinger, mere åbenhed og registrering af gamle tilladelser.
Hvor meget spildevand løber ud, hvad indeholder det, og sker udledningen på de vilkår, myndighederne har givet tilladelse til?
De spørgsmål skal være lettere at besvare, mener Landbrug & Fødevarer.
Organisationen bakker op om nye regler for overvågning af spildevand, men finder fortsat huller i det foreslåede system. Kritikken handler blandt andet om usikkerhed i målingerne og manglende overblik over udledningstilladelser.
»Der skal være større åbenhed om data,« skriver L&F i en ny orientering om sagen.
For landbruget er målet et bedre dokumenteret grundlag for indsatsen i vandmiljøet.
Gamle tilladelser skal også frem
Et centralt krav er, at alle gældende udledningstilladelser skal registreres i den fællesoffentlige database PULS.
I sit høringssvar af 14. oktober kritiserer L&F, at udkastet for overløbsbygværker og øvrige spildevandsanlæg alene kræver indberetning af tilladelser meddelt efter 1. november 2019.
»Alle gældende udledningstilladelser bør indberettes, uanset hvornår de er meddelt,« skriver organisationen.
Ellers bliver det fortsat vanskeligt at skabe et samlet overblik og kontrollere, om tilladelsernes vilkår bliver overholdt, lyder argumentet.
Vandmængden fortæller ikke hele historien
L&F peger også på forskellen mellem at kende mængden af vand og at kende mængden af forurenende stoffer.
Organisationen fremhæver, at bekendtgørelsesudkastet fastsætter en maksimal usikkerhed på 30 procent ved måling af vandmængder, men ikke en tilsvarende grænse for koncentrationsmålinger.
Når begge dele er usikre, kan usikkerheden i den samlede stofudledning blive betydelig, vurderer L&F. Derfor efterlyses en grænse for koncentrationsmålingernes usikkerhed samt dokumenterede metoder til at håndtere usikre beregninger.
Derudover ønsker organisationen krav om vedligeholdelse af måleudstyr og prøvetagningssystemer.
Forsøg viser forskel på metoderne
At valget af metode har betydning, fremgår også af en rapport offentliggjort af Miljøstyrelsen i marts 2026.
I projektet OVERLØB blev forskellige metoder sammenlignet ved et overløbsbassin i Farum. Her var usikkerheden størst ved en simpel massebalanceberegning og mindst ved direkte flowmåling og en mere avanceret sensorbaseret metode.
De mere avancerede løsninger krævede samtidig flere ressourcer til blandt andet opsætning, overvågning og tilpasning.
Undersøgelsen viser dermed både mulighederne for bedre data og det arbejde, der følger med. Resultaterne fra det konkrete bassin er ikke en opgørelse over usikkerheden ved samtlige danske overløb.
Vil vide, hvornår udledningerne sker
L&F ønsker desuden, at udledninger så vidt muligt opgøres månedligt frem for alene på årsbasis. Organisationen vil også have bedre adgang til oplysningerne i PULS.
En kommende afgift skal samtidig tilskynde til flere målinger og færre overløb. Ifølge L&F’s aktuelle orientering ventes lovforslaget behandlet i november.
Forslaget til spildevandsbekendtgørelse omfatter netop nye krav til måling, opgørelse og indberetning. Høringsfristen var 14. oktober, og Høringsportalen angiver en planlagt ikrafttræden 1. januar 2027.
L&F’s krav er dermed bidrag til udformningen af reglerne. Det er endnu ikke ensbetydende med, at kravene bliver gennemført.