Inger Støjberg presser på for lavere afgifter på benzin og diesel. For landbruget afhænger betydningen af, hvilken afgift der ændres, og hvad brændstoffet bliver brugt til.
»Hvor svært kan det være? Sænk nu de afgifter på benzin og diesel!!«
Sådan lyder opfordringen fra Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg i et Facebook-opslag fra 19. oktober.
Med opslaget bringer hun brændstofafgifterne ind i den politiske debat igen.
For landmænd, maskinstationer og familier på landet kan en ændring være relevant både privat og erhvervsmæssigt. Men diesel i bilen og diesel i traktoren har ikke nødvendigvis samme afgiftsbelastning.
Derfor kan en lettelse ved tankstanderen ikke uden videre oversættes til en tilsvarende besparelse på markarbejdet.
Afgiften på vejdiesel blev hævet
Baggrunden omfatter blandt andet den forhøjelse af dieselafgiften, der trådte i kraft fra januar 2025.
Skatteministeriet beskriver i sin Skatteøkonomiske Redegørelse 2025, at forhøjelsen var på 50 øre pr. liter eksklusive moms, opgjort i 2024-priser.
Den omfattede diesel til vejtransport samt blandt andet entreprenørmaskiner, der betaler samme dieselafgift.
Samtidig blev der aftalt kompenserende tiltag. Udligningsafgiften på dieselkøretøjer blev nedsat, og der indgik midlertidige lempelser for blandt andet lastbiltransport. Kilde: Skatteministeriets redegørelse.
Brændstofdebatten handler dermed om flere forskellige afgifter og kompensationer, som ikke rammer alle brugere ens.
Traktoren følger særlige regler
For landbrugets maskiner gælder der regler om afgiftsgodtgørelse.
Skattestyrelsens juridiske vejledning beskriver mulighed for godtgørelse af energiafgift på motorbrændstof anvendt til momspligtige landbrugsaktiviteter. Benzin er undtaget.
Som eksempler nævnes traktorer, mejetærskere og arbejdsredskaber ved mark- og skovarbejde. Reglerne kan også være relevante, når arbejdet udføres af en maskinstation. Kilde: Skattestyrelsens vejledning.
Det afgørende er altså blandt andet anvendelsen. En virksomheds samlede indkøb af diesel fortæller ikke alene, hvilken godtgørelse der kan opnås.
CO₂-afgiften er en anden del af regningen
Energiafgift og CO₂-afgift skal desuden holdes adskilt.
Skattestyrelsen beskriver en overgangsordning, hvor berettiget energiforbrug til proces i ikke-kvoteomfattede virksomheder kan få delvis godtgørelse af CO₂-afgiften frem til 2029.
Godtgørelsen reduceres gennem perioden. Reglerne indebærer derfor, at virksomhedernes nettobelastning også kan ændre sig, selv om selve energiforbruget er uændret. Kilde: Skattestyrelsens oversigt.
Støjbergs korte opslag angiver ikke en konkret afgiftsmodel eller en sats for den ønskede nedsættelse.
Det politiske krav er klart. Men for landbrugets regnskab bliver det afgørende, om en eventuel aftale ændrer afgiften på vejtransport, landbrugets motorbrændstof, CO₂-afgiften eller flere dele samtidig.