Regeringen tilfører ekstra midler til vådområde- og lavbundsprojekter. Samtidig afsættes 350 millioner kroner til erstatningsjord, som skal hjælpe jordbytte og igangværende projekter videre.
Der gik mindre end et kvarter, før efterspørgslen oversteg den oprindelige pulje.
Da ordningen for vådområder og lavbundsprojekter åbnede 12. august, var der afsat 100 millioner kroner til forundersøgelser. Inden for 15 minutter var der allerede overansøgning.
Nu har regeringen besluttet at tilføre yderligere en halv milliard kroner, oplyser Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd.
Der er søgt støtte til mere end 400 projekter, som tilsammen dækker omkring 50.000 hektar.
»Den store søgning kræver flere penge, end der oprindeligt var sat af i ordningen,« siger minister Christian Rabjerg Madsen i meddelelsen.
Jordbytte skal hjælpe projekterne videre
Ud over midlerne til forundersøgelser afsættes yderligere 350 millioner kroner til erstatningsjord.
Jorden skal bruges til jordbytte og kan dermed bidrage til at få projekter, der allerede er under etablering, videre.
En forundersøgelse afdækker blandt andet lodsejeropbakning, klimaeffekt og konsekvenser for arealer omkring projektet. Ansøgninger om en undersøgelse er derfor ikke det samme som færdige aftaler om at tage alle de berørte hektar ud af drift.
Ministeriet forventer, at ordningen er åben for ansøgninger frem til årsskiftet.
Ansøgningen begynder i MARS
Den praktiske indgang til ordningen er platformen MARS, hvor ansøgeren blandt andet indtegner projektområdet.
Af SGAVs vejledning ved åbningen i august fremgår det, at ansøgninger om forundersøgelser behandles løbende efter først til mølle-princippet, når kriterierne er opfyldt.
Ansøgningen skal være indsendt, før arbejdet med forundersøgelsen påbegyndes, hvis udgifterne skal kunne dækkes.
Ordningen giver mulighed for at undersøge forskellige indsatser, før det afgøres, hvilken type etableringsprojekt der skal gennemføres.
Forskellige veje for lodsejerne
Der er også forskel på, hvem der kan gennemføre projekterne, og hvordan jorden håndteres.
SGAV beskriver i sin gennemgang af ordningens opbygning, at vand- og klimaprojekter med jordfordeling kan etableres af kommuner og Naturstyrelsen.
Projekter uden jordfordeling kan også have private lodsejere eller fonde som projektejere. Her bygger modellen på, at lodsejerne beholder jorden og kompenseres efter faste satser.
For den enkelte landmand bliver det derfor vigtigt at få afklaret både projektets afgrænsning og mulighederne for kompensation eller jordbytte. De ekstra penge skaber større kapacitet, men løsningen på den enkelte bedrift skal fortsat findes gennem projektarbejdet.