Der kan gå flere dage efter fravænning, før smågrisene begynder at vokse. Det er svært at se med øjet, men løbende vægtdata kan gøre den langsomme opstart synlig og vise, om ændrede rutiner hjælper.
Grisene er flyttet ind i klimastalden. Der er foder i automaten og vand i drikkesystemet.
Men er de også begyndt at vokse?
Det spørgsmål er ikke nødvendigvis let at besvare på den daglige tur gennem stalden. Små forskelle fra dag til dag kan være vanskelige at opdage, selv for en erfaren medarbejder.
Ifølge Kristian Jensen, seniorrådgiver for vækstgrise hos Danish Agro, kan kamerabaseret vejning derfor give en vigtig oplysning: Hvor lang tid går der egentlig, før væksten kommer i gang efter fravænning?
»Vi kan se, at der er nogle grise, hvor det måske tager fire dage, inden de begynder at vokse efter fravænningen. Men vi kan også finde grise under kameraer, hvor det tager syv eller otte dage, og det har kæmpestor betydning for hele deres vækstperiode,« fortæller han.
I Grisen sættes der tal på opstarten
Kristian Jensen er sammen med Mette Dahlmann Christensen, griserådgiver hos Vilomix, gæst i podcasten Grisen fra Landbrugspodcasten.
Her diskuterer de, hvordan data kan bruges til at undersøge grisens udvikling gennem vækstperioden.
Eksemplerne med fire og syv til otte dage er Kristians observationer fra produktionen. De illustrerer forskelle i opstarten, som kan være svære at opdage uden løbende målinger.
»Jeg kan ikke se på en gris, om den er vokset eller ikke vokset en dag mere eller mindre. Det kan mit øje i hvert fald ikke. Så kan jeg veje nogle grise, men det har jeg sjældent tid til,« siger han.
Når vægtudviklingen bliver fulgt automatisk, kan medarbejderne få et tydeligere billede af, hvornår grisene kommer i gang. Derefter kan de undersøge, om ændringer i pasning eller fodring flytter tidspunktet.
Soens arbejde skal overtages
For Mette Dahlmann Christensen begynder arbejdet med at forstå den store omstilling, grisene netop har været igennem.
I farestalden har soen kaldt dem til mælk mange gange i døgnet. Efter fravænning skal de finde vej til en anden type foder og lære at bruge stiens drikkefaciliteter.
»Man skal jo overtage soens job,« siger hun.
Hun peger på, at det ikke er tilstrækkeligt at flytte grisene og derefter forvente, at de selv finder ud af resten.
»Jo flere gange vi kan komme ind og stimulere grisene til, at de lærer, at det faktisk er herovre, foderet er, og herovre er vandet, jo bedre er det. Man overtager jo faktisk soens rolle,« siger Mette Dahlmann Christensen.
Løbende vægtdata kan gøre det muligt at undersøge effekten af netop den ekstra indsats.
Foderet skal også være til at nå
Den praktiske betydning af adgang til foder og vand fremhæves også i SEGES Innovations manual til god antibiotikapraksis fra 2024.
»Den mindste gris skal kunne nå både foder og vand,« står der i manualen.
Her anbefales særlig opmærksomhed, hvis fravænningsvægten er faldet, og det nævnes som en mulighed at indrette en særskilt sti til de mindste grise.
Oplysninger om vækst skal dermed følges op af konkrete undersøgelser i stalden. Kan grisene nå udstyret? Finder de foderet? Og får de hjælp til at komme i gang?
Ekstra ture gav en synlig forskel
Mette fortæller i podcasten om en kunde, der fik sine børn til at hjælpe med ekstra tildelinger af foder og vand efter fravænning.
Hun beskriver det som en stor gevinst for producenten, men fortæller samtidig, at besætningen ikke havde kameraer til at dokumentere vægtudviklingen undervejs.
Netop derfor ville hun gerne have haft de løbende målinger med. De kunne have gjort resultatet af den ekstra pasning mere konkret.
For Kristian er det muligheden for at forbinde indsats og udvikling, der gør teknologien interessant.
»Der gik fire dage, til de begyndte at vokse. Skal vi se, hvad der sker, hvis jeg kan få dem til at vokse en dag hurtigere? Og det får du et output på,« siger han.
Kameraet passer ikke grisene. Men det kan gøre en langsom opstart synlig og give medarbejderne et bedre grundlag for at vurdere, om deres ændringer virker.