Jesper Arnth Stampe kritiserer tempoet i kvælstofreguleringen. Men hjemme på Vittarpgaard er han selv på vej ind i et lavbundsprojekt med 24 hektar eng. For ham viser jordfordelingen, at omstillingen kan give mening, når løsningerne tager udgangspunkt i bedriften.
Der er brugt fem år på undersøgelser, vurderinger og samtaler. Nu begynder brikkerne at falde på plads omkring Jesper Arnth Stampes ejendom nord for Varde.
Mælkeproducenten på Vittarpgaard og formanden for Landbrug & Fødevarer Sektor for Kvæg har indgået en aftale om jordfordeling. Samtidig skal 24 hektar af hans engarealer indgå i et fælles lavbundsprojekt.
Han har valgt en løsning, hvor han beholder ejerskabet til engene og får kompensation for værditabet. Og selv om han bruger en del af sit politiske arbejde på at stille spørgsmål om landbrugets nye rammer, har han svært ved at finde de store tab i netop denne aftale.
»Jeg kan da se, at arronderingsmæssigt er det til fordel for mig. Jeg kan se, at dyrkningssikkerhedsmæssigt er det til fordel for mig,« fortæller han.
Han ser også muligheder for senere at bruge de vådere arealer til afgræsning. Dermed kan engene få en anden rolle på bedriften, samtidig med at jordfordelingen forbedrer grundlaget for den øvrige drift.
I Malkekvæg mødes bedriften og politikken
Erfaringerne fortæller Jesper Arnth Stampe om i episode 43 af Malkekvæg, hvor han er i studiet hos vært Anders Lau. Afsnittet kan findes i Landbrugspodcastens feed.
I podcasten bevæger snakken sig fra majsens tørstof og stære på foderbordet til kvælstofregulering, Bovaer og behovet for nye kræfter i landbrugets organisationer.
Midt i det hele står en landmand, der både skal få dagens arbejde til at fungere og forsøge at påvirke de regler, hans egen og kollegernes bedrifter skal drives under.
Erstatningsjorden fik puslespillet til at hænge sammen
Arbejdet med projektet ved Vittarpgaard begyndte tilbage i 2021.
Undervejs har lokale landmænd sammen med myndighederne været med til at vurdere områdets forskellige jordtyper. Hvad er den høje jord værd? Hvad er den lave jord værd? Og hvordan skal engarealerne indgå?
En vigtig brik blev en ejendom, som blev købt til jordfordeling. Det gav flere arealer at arbejde med, så løsningen ikke alene handlede om at tage jord ud af produktion.
For Jesper Arnth Stampe er adgangen til erstatningsjord afgørende. Når en landmand skal afgive arealer til et projekt, skal der også være noget at flytte rundt med, hvis den tilbageværende bedrift skal fungere bedre.
»Det er erstatningsjorden, der er helt afgørende for, at du kan få den her jordfordeling til at rulle,« siger han.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø beskriver jordfordeling som en proces, hvor flere jordlodder inden for et geografisk område handles samtidig. Værditabskompensation kan indgå for arealer i vand- og klimaprojekter.
I Jespers tilfælde indebærer løsningen, at engene bliver vådere, og at den fremtidige anvendelse underlægges projektets vilkår. Han beskriver blandt andet ophør med gødskning og sprøjtning samt ændringer af dræn.
En positiv erfaring med en lang tidshorisont
Jespers begejstring gælder ikke kun resultatet. Den handler også om at blive spurgt, hvad han selv ønsker med sine arealer.
Jordfordeleren skal rundt til de enkelte lodsejere og finde ud af, hvem der vil købe, sælge, beholde eller ændre anvendelsen af jorden. Først derefter kan de mange interesser samles.
»Jeg vil håbe, at der er så mange landmænd som overhovedet muligt, der får lov til at prøve det her i den nærmeste fremtid,« siger han.
Men forløbet viser samtidig, at løsningerne tager tid. I skrivende stund har processen varet omkring fem år, og han ser en afslutning nærme sig i 2026 og 2027.
Enig om målet, uenig om vejen
Jesper Arnth Stampe fortæller, hvordan han tidligt om morgenen 29. september satte sig klar for at undersøge bedriftens nye kvælstoftal.
Han ville vide, hvad reguleringen ville betyde for hans drift. Under optagelsen godt en uge senere oplever han fortsat, at grundlaget ikke er tilstrækkeligt afklaret.
»L5 har været for hurtigt, og vi har ikke været nok med på råd. Målet er vi sådan set enige om. Altså, vi er jo enige om, at vi skal have stærke og gode fjorde og vandløb derude,« siger han.
Kritikken retter sig derfor mod gennemførelsen, hastigheden og muligheden for at planlægge.
For ham skal det faglige grundlag være på plads, før landmændene kan omsætte reguleringen til beslutninger om marker, afgrøder og produktion.
Efter optagelsen har sagen udviklet sig. Den 13. oktober erkendte Aarhus Universitet en teknisk fejl i indregningen af husdyrgødning i datasættet for vårbyg med efterafgrøde. Dagen efter meddelte SGAV, at datagrundlaget skulle opdateres.
Jespers udtalelser i podcasten er dermed fremsat, før universitetet og styrelsen offentliggjorde den erkendelse.
Også spildevandet skal måles ordentligt
Ønsket om et fælles, dokumenteret grundlag går igen, da Anders Lau bringer debatten om spildevand og overløb ind i samtalen.
Jesper Arnth Stampe efterlyser, at bedre målinger bliver indarbejdet i opgørelserne. Han understreger samtidig, at landbrugets bidrag ikke forsvinder af den grund.
»Vi er faktisk enige om, at der også kommer kvælstof fra landbruget, men i forhold til den vægtning, man har lagt frem, der synes jeg faktisk godt, man kunne arbejde på at se ud fra de reelle tal,« siger han.
Hans pointe er, at indsatsen skal bygge på et retvisende billede af udledningerne fra de forskellige kilder.
»Der skal være opmærksomhed på det hele, og det skal der også ved spildevand, og det skal der selvfølgelig også ved landbruget.«
Bovaer kræver tillid hos landmanden
Den samme diskussion om faglighed og forholdene i den enkelte besætning præger hans syn på Bovaer.
Jesper Arnth Stampe ønsker mere frivillighed og fleksibilitet. Han henviser til, at kvægbrugerne skal kunne have tillid til det middel, de bruger i køernes foder.
»Vi havde jo sagt, at det her skal være frivilligt, det skal være fleksibelt, vi vil have tilliden tilbage til produktet,« siger han.
Det er også den linje, L&F Kvæg har fremlagt offentligt: Landmænd med gode erfaringer skal kunne fortsætte, mens der skal være plads til at reagere på problemer i besætningen.
Ministeriet har samtidig udvidet mulighederne for undtagelse fra oktober 2026. Det omfatter under nærmere betingelser besætninger eller dele af besætninger, hvor køerne tidligere har udvist symptomer efter fodring med Bovaer og vurderes at ville blive syge igen.
Jesper fastholder, at kvægsektoren skal levere klimareduktioner. Men han ønsker et forløb, hvor landmændene kan se sig selv og deres dyr i løsningen.