Fejl i kvælstofberegninger kan ikke affejes med, at de ikke ændrer det store billede. Det mener Lars Møgelbjerg Andersen, som efterlyser respekt for konsekvenserne på den enkelte bedrift.
En fejl kan se begrænset ud i et samlet regnestykke og alligevel få stor betydning for den landmand, den rammer.
Det er kernen i et nyt indlæg fra Lars Møgelbjerg Andersen, forstander på Asmildkloster Landbrugsskole og formand for Danske Landbrugsskoler.
På LinkedIn kritiserer han det, han oplever som en bagatellisering af fejlene i grundlaget for den kommende kvælstofregulering.
»Det bekymrende er ikke kun regnefejlene, men den tilsyneladende accept af, at de nok ikke gør den store forskel,« skriver han i opslaget.
Regnearket har konsekvenser
Lars Møgelbjerg Andersen fremhæver, at fejlene kan påvirke økonomi, arbejdspladser og fremtid hos de berørte landmænd.
Hans argument er, at hensynet til miljømålene gør korrekte beregninger mere nødvendige. Risikoen for ikke at nå målene kan ikke bruges som begrundelse for at acceptere et fejlbehæftet grundlag.
Han efterlyser dokumentation og indsatser, som står mål med problemerne og virker i praksis. Samtidig understreger han, at både vandmiljø og retssikkerhed skal tages alvorligt.
Dermed retter kritikken sig mod grundlaget og måden, reguleringen bliver gennemført på. Miljømålene skal fortsat nås, mener han.
Hans bekræftede roller i landbrugsuddannelserne placerer ham tæt på uddannelsen af kommende landmænd. Indlægget er offentliggjort på hans personlige LinkedIn-profil.
Universitetet: Kan ramme den enkelte hårdt
Bekymringen for den enkelte bedrift genfindes i Aarhus Universitets egen beskrivelse af fejlen.
Universitetet erkendte 13. oktober, at husdyrgødning var indregnet forkert i datasættet for vårbyg med efterafgrøder. Datasættet bruges ved fastsættelsen af braklægningspunktet i den nye regulering.
Fejlen har betydning i områder, hvor der anvendes meget husdyrgødning. Universitetet skriver udtrykkeligt, at den kan have stor betydning for den enkelte landmand, selv om den er begrænset til dette datasæt.
»Ansvaret for, at tallene er korrekte, er alene vores,« siger Jørgen Eriksen, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi, i universitetets meddelelse.
Fejlen blev bekræftet ved endnu en gennemgang, efter at SEGES Innovation havde rejst spørgsmål til beregningerne. Universitetet skal nu sammen med styrelsen afklare omfanget og rette grundlaget.
Landmænd venter på rettelserne
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har efterfølgende erkendt, at grundlaget for de offentliggjorte udledningsgrænser ikke var korrekt.
»Datagrundlaget er dermed alligevel ikke retvisende,« skriver styrelsen i sin meddelelse fra 14. oktober.
Her kunne styrelsen endnu ikke give en tidshorisont for, hvornår nye grænser bliver indarbejdet i planlægningssystemet. Den afventer de korrigerede beregninger og vil derefter orientere om opdatering af grænser, værktøj og kompensationssatser.
For Lars Møgelbjerg Andersen er kravet imens klart: Fremtidens regulering skal hvile på dokumenterede fakta og effekt. Også når konsekvenserne vurderes helt ude på den enkelte gård.