EU indfører fælles miljøkrav til grise- og fjerkræproduktion. Flere af de centrale løsninger indgår allerede i dansk lovgivning. For danske producenter handler nyheden derfor også om, hvilke krav deres europæiske konkurrenter fremover skal leve op til.
Foderet skal tilpasses dyrenes behov. Spild af kvælstof og fosfor skal begrænses. Og ammoniakudledningen fra staldene skal holdes nede.
Det er centrale elementer i EU’s nye fælles driftsregler for grise- og fjerkræbrug, som EU-Kommissionen præsenterede den 8. oktober. Reglerne skal gælde fra 2030 til 2032 afhængigt af bedrifternes størrelse.
For danske landmænd er flere af metoderne velkendte. De findes allerede i den danske miljøregulering af større husdyrbrug.
Dermed er der et konkret overlap mellem de løsninger, EU nu fremhæver, og de krav, danske producenter allerede arbejder under. Det viser en sammenligning af EU’s nye regelsæt og den danske husdyrgodkendelsesbekendtgørelse.
Fodringskrav er allerede dansk hverdag
De danske regler stiller allerede krav til fodringen på såkaldte IE-husdyrbrug, som omfatter større grise- og fjerkræproduktioner.
For at reducere dyrenes udskillelse af kvælstof skal bedrifterne blandt andet anvende fasefodring, reducere råproteinindholdet med en god aminosyrebalance eller bruge godkendte fodertilsætningsstoffer.
Fasefodring betyder, at foderet tilpasses dyrenes skiftende behov gennem produktionsperioden.
Tilsvarende indeholder de danske regler krav om at begrænse fosforudskillelsen. Her kan producenterne eksempelvis anvende fasefodring, fytase eller letfordøjelige fosforkilder.
Netop fasefodring, tilpasning af proteinindholdet og brug af fytase optræder også blandt teknikkerne i EU’s nye regler. På de områder begynder danske IE-husdyrbrug altså ikke fra nul.
Danmark regulerer allerede ammoniak
Ammoniak er heller ikke et nyt tema i danske miljøgodkendelser.
Ved godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug med en ammoniakemission over 750 kilo ammoniakkvælstof om året skal udledningen reduceres til et niveau svarende til den bedste tilgængelige teknik, BAT.
Det danske system beregner blandt andet krav ud fra produktionsareal, dyretype og staldsystem. Miljøstyrelsen beskriver, hvordan teknikker til fodring, stalde og håndtering af husdyrgødning indgår i arbejdet med BAT.
Fælles krav til konkurrenterne
For dansk landbrug kan den europæiske harmonisering blive mindst lige så interessant som de enkelte teknikker.
Kommissionen fremhæver, at fælles minimumsstandarder skal bidrage til mere lige konkurrencevilkår på det indre marked. Landmændene får samtidig mulighed for at vælge mellem forskellige løsninger, når de krævede miljøresultater opnås. Det fremgår af Kommissionens præsentation.
Reglerne skelner også mellem nye og eksisterende anlæg. I sit baggrundsdokument forklarer Kommissionen, at kravene skal tage hensyn til, hvad der er økonomisk og teknisk muligt i eksisterende stalde.