Analytiker: Kvælstoffejl er en kæmpe bommert

Aarhus Universitet har erkendt en fejl i beregningerne bag den nye kvælstofregulering. Fejlen kan have givet nogle landmænd strammere udledningsgrænser end politisk tilsigtet. Nu skal datagrundlaget rettes.

Først lød beskeden, at beregningerne var korrekte. Nu har Aarhus Universitet erkendt, at der alligevel var en fejl i det datagrundlag, som indgår i den kommende kvælstofregulering.

Forløbet får skarp kritik fra DR’s klimaanalytiker Filip Knaack Kirkegaard. Han betegner det som »en kæmpe bommert, både fra myndighederne og fra Aarhus Universitets side«, siger han til DR.

Hans vurdering kommer efter et forløb, hvor SEGES Innovation rejste spørgsmål om beregningerne, og universitetet i første omgang afviste, at der var fejl. Samtidig understreger analytikeren, at den erkendte fejl ikke betyder, at alle landbrugets øvrige kritikpunkter dermed er dokumenteret.

Fejlen vedrører vårbyg med efterafgrøde

Ifølge Aarhus Universitets redegørelse ligger fejlen i et datasæt for vårbyg med efterafgrøde. Husdyrgødning var ikke indregnet korrekt.

Datasættet bruges til at fastlægge det såkaldte braklægningspunkt i reguleringen. Det gør fejlen relevant for de grænser, landmændene skal planlægge deres kommende produktion efter.

Den beregnede kvælstofudvaskning blev sat for lavt. Det kan give for stramme udledningsgrænser, særligt i områder med meget husdyrgødning.

Universitetet fandt fejlen ved en tredje gennemgang. Tidligere kontroller havde ikke afsløret den, blandt andet fordi virkningen af andre nye beregningselementer i nogle tilfælde var større og dermed slørede problemet.

Jørgen Eriksen, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi, tager ansvaret:

»Ansvaret for, at tallene er korrekte, er alene vores. Vi har ikke leveret, som vi skulle, og det beklager vi dybt,« siger han i universitetets meddelelse.

Landmænd mangler sikre tal at planlægge efter

For landmændene kommer rettelsen på et tidspunkt, hvor næste års markplaner skal falde på plads.

Hos DR fortæller mælkeproducent Peter Mortensen fra Østbirk ved Horsens, at han normalt ville være i gang med at planlægge næste års dyrkning af blandt andet græs, majs og byg til besætningen. Men usikkerheden om beregningerne gør planlægningen vanskelig.

Han hilser erkendelsen velkommen, men efterlyser mere tid og rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er realistisk at begynde den nye regulering 1. januar 2027.

Reguleringen skal flytte fokus fra, hvor meget kvælstof landmanden tilfører, til hvor meget der beregnes at blive udledt. Derfor får beregningsgrundlaget direkte betydning for bedriftens muligheder.

SEGES vil følge rettelserne

SEGES Innovation oplyser, at organisationen gjorde opmærksom på problemet den 5. oktober. Den 9. oktober fastholdt universitetet, at tallene var korrekte.

»Det er helt centralt for både landmænd, rådgivere og vandmiljø, at udledningsgrænserne for kvælstof hviler på et fagligt retvisende grundlag,« siger administrerende direktør Lisbeth Henricksen i SEGES Innovations udmelding.

Organisationen tilbyder at bidrage til arbejdet og vil fortsætte med at kontrollere beregningerne.

Aarhus Universitet og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skal nu afklare fejlens omfang og rette grundlaget. Universitetets erkendelse fastslår dermed, at tallene skal ændres. Hvor stor betydningen bliver for den enkelte bedrift, afhænger af de korrigerede beregninger.