Hvordan kan forskellige fedtkilder indgå i køernes fodring? Det er hovedtemaet i oktoberudgaven af Mælketanken, som også byder på priser, marked og politik.
Der er både praktiske erfaringer fra stalden og europæisk landbrugspolitik på programmet i det nye afsnit af Mælketanken.
Anders Lau, Jørgen Schmidt og Kjartan Poulsen får besøg af kvægrådgiver Brian Pilgaard fra Kvægkonsulenten. Sammen tager de fat på fodring med forskellige fedtkilder og diskuterer mulighederne som alternativ til Bovaer.
Brian deler erfaringer fra sit arbejde med besætninger og fortæller om overvejelserne bag en foderplan, der skal tage hensyn til køernes sundhed, produktionen og økonomien.
Det kan du høre i Mælketanken
- Mælke- og kødpriser: Værterne åbner med deres faste prisopdatering.
- Fedt i foderplanen: Rapsfrø, forskellige fedtprodukter og erfaringer med at kombinere flere fedtkilder.
- Fremtidens grovfoder: En snak om græs, majs og roernes mulige rolle.
- Mælkeproducenternes stemme i EU: Kjartan fortæller om arbejdet i European Milk Board og kampen for en stærkere position i værdikæden.
- Politik og Bovaer: Værterne vender den seneste debat og stoppet for udvidelser af konventionelle grisestalde.
- Markedet lige nu: Palle Jakobsen runder af med en opdatering om mælkemarkedet, råvarer, energi og finansiering.
Find en god plads i traktoren, sæt høretelefonerne i, og lyt med til cirka 36 minutters samtale om mælkeproducenternes hverdag.
Lyt til oktoberafsnittet af Mælketanken her.
Mælketanken er lavet af LDM og produceret af Landbrugspodcasten. Afsnittet indeholder reklame for LDM og Kvægkonsulenten.















