Foroverbøjet arbejde er forbundet med øget risiko for spontan abort, viser en stor dansk undersøgelse. Landbrugsarbejdere er blandt de faggrupper, forskerne fremhæver, og de efterlyser tidligere opmærksomhed på gravides arbejdsforhold.
Hvordan er arbejdsdagen indrettet, når en medarbejder på bedriften bliver gravid? Et dansk forskningsprojekt sætter fokus på en belastning, som let kan blive overset: Den tid, medarbejderen tilbringer foroverbøjet.
Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital har undersøgt sammenhængen mellem arbejdsstillinger og spontan abort. Landbrugsarbejdere nævnes sammen med blandt andre gartnere, håndværkere og tjenere som faggrupper med meget foroverbøjet arbejde.
Forskerne mener, at arbejdspladserne bør være opmærksomme allerede tidligt i graviditeten.
»Vi mener egentlig, at de anbefalinger burde være for hele graviditeten«, siger Hannah Nørtoft Frankel, læge på Bispebjerg Hospital og undersøgelsens førsteforfatter, i Københavns Universitets omtale af forskningen.
Mere end 800.000 graviditeter undersøgt
Undersøgelsen omfatter 803.829 graviditeter blandt 475.312 erhvervsaktive kvinder i Danmark fra 2004 til 2018.
Forskerne koblede oplysninger om graviditeterne med beregnede arbejdsbelastninger for kvindernes job. Foroverbøjning blev defineret som en vinkel på mindst 30 grader. Belastningen blev altså vurderet ud fra jobtypen, ikke målt individuelt under hver af de mange graviditeter.
Resultatet viste den tydeligste og mest konsekvente sammenhæng for foroverbøjet arbejde. For hver ekstra daglig arbejdstime i den stilling fandt forskerne en 36 procent højere relativ risiko, målt som et justeret risikoforhold.
Der blev også fundet sammenhænge for gående og stående arbejde, men mønstret var mindre konsekvent ved de højeste belastninger. Det fremgår af den videnskabelige undersøgelse i Occupational and Environmental Medicine.
Sammenhæng er ikke det samme som årsag
De 36 procent betyder ikke, at 36 ud af 100 gravide, som arbejder foroverbøjet, vil abortere.
Undersøgelsen kan heller ikke fastslå, at arbejdsstillingen forårsager graviditetstabet. Forskerne efterlyser yderligere undersøgelser med blandt andet oplysninger om rygning og helbred for at afklare sammenhængen.
Universitetet understreger samtidig, at de fleste spontane aborter skyldes forhold, som hverken den gravide eller arbejdspladsen kan påvirke.
Budskabet er derfor at undersøge arbejdsforholdene og mulighederne for tilpasning. Det kan eksempelvis være ændrede opgaver, mulighed for at sidde eller en anden fordeling af arbejdet.
Arbejdsgiveren har allerede et ansvar
Arbejdstilsynets vejledning om gravide og ammendes arbejdsmiljø beskriver allerede arbejdsgiverens ansvar for at vurdere og tilpasse arbejdsforholdene.
Tilpasningen kan omfatte tekniske hjælpemidler, ændret indretning, en anden planlægning eller omplacering til mere hensigtsmæssige opgaver.
Ved langvarigt stående og gående arbejde skal den gravide fra begyndelsen af fjerde graviditetsmåned kunne veksle med siddende arbejde. Aflastningen skal fordeles over dagen. Den kan ikke blot erstattes af, at medarbejderen går tilsvarende tidligere hjem.
På en landbrugsbedrift skal vurderingen desuden omfatte andre relevante påvirkninger. Arbejdstilsynet fremhæver blandt andet løft, vibrationer, kemiske stoffer og smitterisiko ved kontakt med dyr.
Den nye forskning føjer dermed arbejdsstillingen til de spørgsmål, der fortjener opmærksomhed, når bedriften og den gravide medarbejder gennemgår arbejdsdagen.