Ingen landmand kom med foderet. Alligevel voksede en flok malkekvæg ved Tjernobyl fra syv til 20 dyr. Nu giver forskernes observationer nyt brændstof til diskussionen om, hvad en tam ko egentlig kan klare på egen hånd.
En ko er vel afhængig af sin landmand? Ved den forladte ukrainske landsby Lubyanka har en lille flok leveret et ganske opsigtsvækkende modsvar. Da den sidste ejer døde i 2016, stod syv sortbrogede malkekreaturer tilbage. De fortsatte med at finde føde, holde sammen og få kalve uden den sædvanlige pasning.
Historien er igen aktuel, fordi Aarhus Universitet den 21. september har præsenteret forskningen. Bag undersøgelsen står et ukrainsk-dansk forskerhold, blandt andre Anastasiia Zymaroieva og Jens-Christian Svenning. Deres resultater blev offentliggjort i tidsskriftet Mammal Research i marts.
Fra staldvaner til flokforsvar
Dyrene lever i et område på omkring 12 kvadratkilometer med enge, tidligere landbrugsjord og gamle bygninger. De har ikke helt droppet bekvemmelighederne: Forladte stalde giver læ om vinteren og skygge, når solen bager. I varmen flytter de en del af græsningen til aften og nat.
Menuen følger årstiden. Græsser og star står centralt i vækstsæsonen, mens vedplanter får større betydning om vinteren. Forskerne har også observeret, at kreaturerne skubber sne væk med mulen for at komme ned til føden.
Og så er der naboerne. Ulve og bjørne kræver mere end et øremærke og et godmodigt blik. Flokken bruger alarmkald og koordinerede forsvarsreaktioner. Erfarne hundyr tager ofte initiativ til bevægelse, mens den dominerende tyr kan placere sig forrest eller i udkanten ved fare.
»Disse resultater viser, at tamkvæg hurtigt kan genetablere centrale træk hos vilde hovdyr og fungere som store planteædere under minimal menneskelig påvirkning,« skriver forskerne i undersøgelsen, her oversat fra engelsk.
Den vigtige krølle på succeshistorien
Flokken voksede til 20 dyr i 2022 med to-tre kalve om året. Men det er ikke det samme som, at der stadig går 20 dyr. I begyndelsen af 2025 var antallet faldet til 12. Forskerne forbinder sandsynligvis tilbagegangen med krigen, men adgangsproblemer har efterladt huller i observationerne.
»Samtidig er den lille og isolerede bestand fortsat demografisk sårbar,« står der også i undersøgelsen, oversat fra engelsk. Forskerne peger derfor på, at tilførsel af dyr kan blive nødvendig, hvis sådanne flokke skal bestå på længere sigt.
Dyrene så generelt ud til at være i god stand ved observationerne. Det er en visuel vurdering – ikke en løbende dyrlægeundersøgelse af samtlige kreaturer. Undersøgelsen bygger desuden på gentagne feltbesøg og supplerende vildtkameraer, ikke et kontrolleret forsøg.
Hvad kan en dansk landmand bruge det til?
Historien udfordrer forestillingen om, at generationers husdyrhold har fjernet alle kvægets evner til at klare sig selv. Men den er ikke en opskrift på at slippe danske malkekøer ud og lukke stalddøren. Fødegrundlag, læ, plads og flokkens sammensætning er en del af historien – ikke detaljer, man kan springe over.
Det interessante spørgsmål er derfor ikke, om landmanden er overflødig. Det er, hvor meget af koens naturlige adfærd vi giver plads til, når vi indretter dens hverdag.
Kildegrundlag: Zhyla m.fl. (2026), Mammal Research, samt Aarhus Universitet. Forskningsresultater og citater er gengivet og oversat under CC BY 4.0.