Regningen for den nye kvælstofregulering vokser. Aftalekredsen løfter nu kompensationen for 2027 med 692 millioner kroner – samtidig bliver et udbud til lagring af biokul skubbet.
Der bliver flere penge i den pulje, som skal hjælpe landbruget gennem overgangen til den nye kvælstofregulering. Rammen bliver 1,922 milliarder kroner i 2027, oplyser Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd mandag morgen.
Bag forhøjelsen ligger opdaterede omkostningsberegninger fra Københavns Universitet. Det er altså et ændret regnestykke bag omstillingen, der får politikerne til at åbne pungen yderligere.
»Samtidig er det vigtigt, at landbrugerne får den nødvendige hjælp til at omstille sig,« siger minister Christian Rabjerg Madsen i udmeldingen.
Pengene kommer fra to steder
192 millioner kroner flyttes fra en reserve til lagring af biokul. De øvrige 500 millioner skal indgå i regeringens finanslovsforslag for 2027. Udbuddet om pyrolysetilskud, der var ventet sidst i 2026, udskydes, fordi forudsætninger er forsinkede.
Ministerens begrundelse begynder ved fjordene: »Vi skal have bugt med iltsvind,« siger han.
Det er værd at skelne mellem den samlede politiske ramme og det beløb, en konkret bedrift kan få. Mandagens udmelding giver ikke i sig selv den enkelte landmand et personligt tilsagn. En større pulje er derfor ikke det samme som et færdigt svar til hver ejendom.
Grøntsager har allerede særregler
Forhøjelsen kommer efter tillægsaftalen fra 1. september. Her blev grøntsagsarealer undtaget fra den nye model i 2027. De skal i stedet følge de eksisterende kvælstofnormer frem til 1. januar 2028.
Undtagelsen omfatter både økologisk og konventionel grøntsagsproduktion. Til gengæld kan de undtagne arealer ikke få kompensation eller udledningskvoter. Det er en vigtig forskel, når avlere skal læse dagens større milliardbeløb ind i deres egen drift.
Septemberaftalen lagde også op til et fagligt eftersyn af viden om udvaskning fra grøntsager og kartofler. Desuden skulle datagrundlaget korrigeres, så vandede sandjorder blev afspejlet i beregningen af braklægningspunktet.
Et større tal er ikke hele svaret
For landmanden er der dermed mindst to forskellige spørgsmål på bordet: Hvad kræver reguleringen af markerne, og hvordan bliver omstillingen betalt? Det ene kan ikke aflæses direkte af det andet.
Mandagens beslutning handler om finansieringen. Den gør kompensationsrammen større, men den bør ikke forveksles med en besked om, at alle afgrøder og bedrifter får samme behandling. Grøntsagsundtagelsen viser netop, hvorfor både arealtype og reglernes konkrete indhold skal med i regnestykket.