WEEKENDFOKUS: Flest mulige grise er ikke nødvendigvis det rigtige avlsmål i en økologisk fold. Hans Erik Jørgensen og Michael Kjerkegaard efterlyser dyr, som passer til det liv, de skal leve.
En imponerende ydelse på papiret er ikke meget værd, hvis dyret passer dårligt til gårdens virkelighed. Det er kernen i en diskussion mellem to markante økologer i septemberudgaven af Økologi i fokus.
Hans Erik Jørgensen driver økologisk griseproduktion på Risbjerg ved Haarby og er formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion. Michael Kjerkegaard er forperson for Økologisk Landsforening. Begge peger på behovet for at tænke produktionssystemet med, når næste generation af dyr bliver valgt.
En god mor tæller også
Hos Hans Erik Jørgensen skal en so kunne mere end at levere et højt antal fødte grise. Hun skal fungere udenfor og passe sine smågrise.
»Vi har nogle rigtig gode avlslinjer, som passer rigtig godt til det med at have dyrene udenfor,« siger han.
Han fremhæver søernes evne til at tage sig af deres afkom. Det er en meget praktisk måde at tale om avl på: Ikke kun som et spørgsmål om flere, men om at de fødte grise også får en god start.
Michael Kjerkegaard trækker diskussionen op i et bredere perspektiv. Han spørger, hvordan meget høje produktionskrav hænger sammen med ønsket om mere naturlige rammer for husdyrene.
»Vi skal have nogle andre dyr, der passer mere ind i de her naturlige forhold,« siger Michael Kjerkegaard.
Avlsmålet afhænger af gården
Spørgsmålet er ikke, om økologiske landmænd skal holde op med at interessere sig for produktivitet. Det er, hvilke egenskaber produktiviteten skal bygge på. En robust so med gode moderegenskaber kan være mere interessant i det konkrete system end et dyr, som først og fremmest imponerer på et enkelt nøgletal.
Det er også et tema i den faglige beskrivelse af dansk økologisk griseproduktion. Landbrug & Fødevarers ØKO-portal beskriver brugen af TN70-søer, der kombinerer norsk landrace og hollandsk yorkshire, samt et avlsindeks rettet mod økologisk produktion. Det illustrerer, at avlsvalg kan målrettes forskellige driftsvilkår.
Oplysningen siger ikke, hvilken avlslinje enhver økolog bør købe. Og den dokumenterer heller ikke i sig selv, at ét bestemt dyr klarer alle velfærdsudfordringer bedre.
Regnestykket stopper ikke ved fødslen
For den enkelte bedrift er den interessante prøve hele forløbet: Hvordan fungerer søerne? Hvordan klarer smågrisene sig? Og hvor meget arbejde kræver det at få systemet til at hænge sammen?
Her mødes økonomi og dyrevelfærd i samme fold. Et avlsmål er ikke bare en teknisk beslutning langt fra hverdagen. Det former de dyr, medarbejderne skal passe, og de situationer, de skal løse.
Debatten handler derfor mindre om at vælge udvikling til eller fra. Den handler om, hvilken retning udviklingen skal gå: Skal dyrene presses ind i systemet – eller skal avlen hjælpe med at få dyr og system til at passe bedre sammen?
Kilde: Økologi i fokus, september 2026. Podcasten er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. Citater er let sprogligt redigeret fra transskriptionen uden ændring af meningen.
Illustrationsfoto fra Finland, ikke Risbjerg: kallerna / Wikimedia Commons · CC BY-SA 4.0.