ANNONCE
Annonce indlæses
Fortsæt til siden
Annonce indlæses
Annonce indlæses
ArbejdslivDAGENS VIRALE

Hesten regnede den ud

Hestene blev ved med at lave fejl – indtil fejlene kostede godbidder. Et britisk forsøg fra 2024 peger på en smartere strategi, end forskerne først troede.

Hest på en eng. Illustrationsfoto; ikke en af hestene i forsøget.
Illustrationsfoto: Jana Malenová / Pexels · Pexels-licens. Billedet viser ikke hestene i forsøget.

Hestene så ud til at dumpe en simpel opgave. Men da fejl begyndte at koste en pause fra godbidderne, skiftede de kurs. Et britisk forsøg fra 2024 giver et underholdende indblik i forskellen på ikke at kunne – og ikke at have grund til at gøre sig umage.

Der er ikke meget forretning i at anstrenge sig ekstra, hvis belønningen kommer alligevel. Det er en tankegang, som forskere ved Nottingham Trent University mener kan hjælpe med at forklare et overraskende resultat fra hestestalden.

I deres forsøg blev heste belønnet for at røre et kort med mulen. Senere fik et lys rollen som stopsignal: Når det lyste, gav berøringen ingen godbid. Hestene blev ved med at trykke, selv når lyset var tændt.

»Der var ingen omkostning ved at ramme i blinde,« siger forskeren Carrie Ijichi i universitetets omtale af forsøget, her oversat fra engelsk.

Ti sekunder ændrede spillet

Så indførte holdet en pause på ti sekunder efter en forkert berøring. Nu mistede hesten muligheden for at få belønning i pausen. Fejlene faldt markant.

»Det tyder på, at hestene hele tiden kendte spillets regler,« siger forskeren Louise Evans samme sted, ligeledes oversat fra engelsk.

Forskerne peger på, at dyrene kan have valgt en nem strategi, så længe den fungerede. Da prisen steg, blev det mere fordelagtigt at følge signalet.

ANNONCE
Annonce indlæses

Et forsøg – ikke en tankelæser

Originalstudiet i Applied Animal Behaviour Science omfattede 20 heste fra 11 til 22 år. De blev undersøgt i deres vante omgivelser og kunne vælge ikke at deltage. Forsøget ændrede ikke deres almindelige rutiner for motion, fold eller nattero.

Hver hest gennemførte begge forsøgsbetingelser. Først tre sessioner uden pausen som konsekvens, derefter tre med pausen. Mellem de to dele var der tre ugers ophold.

Den hurtige ændring passer med en forklaring, hvor dyrene vurderer mulige udfald og tilpasser deres handlinger. Men studiet dokumenterer ikke, at en hest lægger langsigtede planer som et menneske. Forskerne drøfter også andre mulige forklaringer på forbedringen. Overskriften er altså ikke en invitation til at lade hesten overtage driftsbudgettet.

Ro kan også gøre en forskel

Et andet forsøg fra samme universitet, omtalt i januar 2024, understreger, at præstation ikke kun handler om evner. Her klarede mindre opkørte heste sig bedre i en opgave, hvor de skulle vælge mellem to mål for at få foder. Bagefter byttede forskerne om på, hvilket mål der gav belønning.

Holdet målte blandt andet variationen i hjerterytmen og temperaturen ved øjet. Heste med lavere aktiveringsniveau klarede udfordringen bedre. For den, der arbejder med dyr, er det en god anledning til at spørge: Er opgaven forståelig, er omgivelserne rolige, og giver belønningen faktisk mening?

Dagens virale er baseret på forskning fra 2024. Det er ikke et nyt studie offentliggjort i dag.

Annonce indlæses

Discover more from LPExtra

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading