WEEKENDFOKUS: En landmand ser sine dyr hver dag. Alligevel kan systematiske observationer åbne øjnene for noget nyt, fortæller Hans Erik Jørgensen. For ham er dyrevelfærd en opgave, der aldrig bliver helt færdig.
Man kan kende en fold, kende rutinerne og kende dyrene – og stadig have noget at lære om, hvordan de bruger deres dag.
Det er Hans Erik Jørgensens udgangspunkt, når han taler om at udvikle dyrevelfærden på Risbjerg ved Haarby. I septemberudgaven af Økologi i fokus fortæller den økologiske griseproducent om en forsker, som gennem et år observerede grisenes adfærd.
»Hun sad og registrerede alt, hvad dyrene gjorde,« siger Hans Erik Jørgensen.
Han beskriver observationer af både grise ude og grise inde. Det interessante for ham var at få et mere detaljeret indblik i dyrenes hverdag og bruge den viden til at tænke over deres forhold.
Erfaring og systematik
»Jo klogere vi bliver på dyrene, jo bedre forhold kan vi også give dem,« siger han.
Forskeren og projektet bliver ikke navngivet i den foreliggende transskription. Vi kan derfor ikke koble fortællingen til en bestemt rapport eller gengive konkrete forskningsresultater fra forløbet. Det er Hans Erik Jørgensens erfaring med samarbejdet, der er udgangspunktet her.
Hans pointe er til gengæld klar: Et godt udgangspunkt er ikke det samme som en færdig løsning. Dyrenes faktiske adfærd kan give anledning til nye spørgsmål, også på en gård med mange års erfaring.
Et særskilt projekt stiller lignende spørgsmål
At undersøge, hvordan grise bruger deres omgivelser, er også centralt i det aktuelle forskningsprojekt PenMap, som er beskrevet hos ICROFS. Det nævnes her som et selvstændigt fagligt eksempel – ikke som identifikation af det projekt, Hans Erik Jørgensen omtaler.
PenMap arbejder med økologiske slagtegrises udendørs løbegårde. Projektet vil afprøve indretning med forskellige områder til blandt andet at rode, hvile og regulere temperaturen samt særskilte steder til urin og gødning.
En del af arbejdet er at observere, om grisene faktisk bruger arealet, som indretningen lægger op til. Projektet skal også vurdere ammoniakfordampningen. Bedre velfærd og mindre miljøbelastning er mål for arbejdet, ikke færdige resultater, som kan overføres direkte til enhver gård.
Dyrene skal have gavn af idéen
For landmanden er det afgørende spørgsmål i sidste ende praktisk: Får dyrene glæde af de muligheder, man har forsøgt at give dem?
Et område kan se rigtigt ud for mennesker uden nødvendigvis at blive brugt sådan af grisene. Derfor er observationer ikke kun noget, der hører hjemme i en rapport. De kan også udfordre de forklaringer, man selv er blevet vant til at arbejde efter.
Hans Erik Jørgensen beskriver sin egen drivkraft sådan:
»Jo længere tid jeg har arbejdet med dyr, jo bedre dyrevelfærd har jeg simpelthen bare lyst til at give dyrene.«
Det er en ambition, ikke et slutstempel. Og netop derfor bliver næste spørgsmål ved med at være relevant: Hvad kan grisene vise os, som vi endnu ikke har fået øje på?
Kilde: Økologi i fokus, september 2026. Podcasten er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. Citater er let sprogligt redigeret fra transskriptionen uden ændring af meningen.
Illustrationsfoto fra Finland, ikke Risbjerg: kallerna / Wikimedia Commons · CC BY-SA 4.0.