Strømmen skal også være der, når vinden lægger sig. En ny redegørelse får Dansk Fjernvarme til at efterlyse betaling for den kapacitet, der kan stå klar i de pressede timer.
Malkerobotten, ventilationen og kølingen er ligeglade med, om det blæser. De skal have strøm, når arbejdet skal gøres. Netop de timer, hvor forbruget er højt og produktionen fra sol og vind lav, fylder i debatten om fremtidens danske elforsyning.
Fredag den 18. september bakker Dansk Fjernvarme op om en kapacitetsmekanisme. Den skal gøre det økonomisk muligt at holde mere regulerbar elproduktion til rådighed.
– Danskerne har stadig sikkerhed for, at der er strøm i deres elstik nu, siger organisationens chefkonsulent Michael Søgaard Schrøder i pressemeddelelsen.
Hans pointe er, at der skal handles, før problemerne vokser. Flere kraftværker risikerer at lukke, mens elektrificeringen øger efterspørgslen. Organisationen fremhæver en forventet nedgang i den termiske produktionskapacitet fra omkring fem gigawatt i dag til 2,5 i 2035.
En forsikring for elsystemet
En kapacitetsmekanisme handler ikke alene om at betale for den strøm, som faktisk bliver produceret. Den skal også sikre, at der er kapacitet klar, når systemet behøver den. Dansk Fjernvarme sammenligner ordningen med en forsikring mod effektmangel og efterlyser en endelig politisk beslutning om at tage den i brug.
Det er en anden diskussion end, om årets samlede produktion af grøn strøm er høj. Mange kilowatt-timer på blæsende dage kan ikke i sig selv drive et anlæg på et senere tidspunkt med vindstille.
Ikke en varsling om strømsvigt
Energinets egen udmelding er samtidig klar: Danmark har høj forsyningssikkerhed og forventes fortsat at have det. Redegørelsen, som blev sendt i fire ugers høring den 15. september, anbefaler et planlægningsmål på 40 afbrudsminutter i 2036. I 2025 var det registrerede tal 26 minutter.
De 40 minutter er et gennemsnitligt planlægningsmål, ikke en aftale om, at hver gård skal undvære strøm så længe. Et ændret trusselsbillede med cyberangreb og sabotage indgår nu også i vurderingen.
– Danmarks stærke forbindelser til nabolandene er en stor fordel, siger Stine Grenaa Jensen, Vice President Systemudvikling i Energinet.
Hun fremhæver samarbejdet over grænserne som en del af løsningen. Energinet investerer desuden knap to milliarder kroner i fysisk sikring af el- og gasinfrastruktur. Samtidig vurderer selskabet, at en kapacitetsmekanisme bliver nødvendig for at overholde Danmarks pålidelighedsstandard fremover.
For landbruget er det centrale derfor ikke en alarm om mørklægning i morgen. Det er, hvordan et mere elektrisk erhverv får en stabil forsyning i årene, der kommer.