Et par katte omkring stalden kan blive til et kattehold, som ingen længere har overblik over. Nu får arbejdet med de store kattekolonier økonomi til at fortsætte frem til udgangen af 2028.
Dyreværnet og Kattens Værn har fået en ny bevilling fra QATO Fonden til deres fælles indsats. Det oplyser Dyreværnet i en meddelelse 16. september. Samarbejdet begyndte i 2024.
Landbrug nævnes blandt de steder, hvor store kolonier kan opstå. Indsatsen omfatter også private kattehold og områder som kolonihaver, havne og industrigrunde.
»Nøglen til at få bugt med de store ukontrollable kattekolonier er neutralisering«, siger Dyreværnets direktør Henrik Knaack i meddelelsen.
En løsning skal holde bagefter
Organisationerne kombinerer indfangning, dyrlægefaglig vurdering og dialog med de involverede mennesker. Katte, der kan blive på stedet, skal have en ejer eller fodervært og en ordning, der sikrer omsorgen fremover.
Det er derfor ikke alene en indsats for at få antallet ned her og nu. Uden en langsigtet løsning kan problemet begynde forfra.
Hvem kan henvende sig?
På Dyreværnets anmeldelsesside er udgangspunktet, at der skal være mindst ti katte på samme adresse eller i samme område. Den, der henvender sig, skal selv bo dér, og der skal være et konkret behov for hjælp.
Ejere skal være indstillet på at samarbejde om neutralisering, mærkning og registrering. Det kan også blive nødvendigt at overdrage nogle katte til omplacering af hensyn til deres velfærd.
Bor man i et område med mange herreløse katte uden selv at eje dem, kan man fungere som kontaktperson og hjælpe med oplysninger om, hvor dyrene opholder sig. Formularen skelner mellem de to situationer.
Ikke alle udekatte er herreløse
Den forskel har også betydning, når omfanget af problemet diskuteres. Forskerne bag Københavns Universitets Projekt Vildkat skelnede mellem ejerkatte, socialiserede herreløse katte og katte uden tæt kontakt til mennesker.
I deres præsentation fra 2022 estimerede de omkring 89.000 herreløse katte i Danmark med et usikkerhedsinterval på 67.000-111.000. Det er et forskningsestimat fra dengang, ikke en optælling foretaget i år.
Beregningen byggede blandt andet på beboerobservationer og antagelser om kattenes bevægelser. Forskerne bemærkede også, at staldkatte kan ligge mellem de helt tamme og de ikke-socialiserede kategorier.
På den enkelte gård er det konkrete spørgsmål mere jordnært: Hvor mange katte er der, hvem har ansvaret, og bliver bestanden ved med at vokse? Den nye bevilling giver organisationerne mulighed for at hjælpe med flere af de situationer, hvor svaret er blevet uoverskueligt.