Havet omkring Danmark kan få omkring 250 dage med marine hedebølger om året sidst i århundredet. Det betyder ikke 250 sommerdage, men en markant forskydning af den temperatur, livet i havet er vant til.
Et varmt hav er ikke bare godt nyt for badegæster. DMI har nu lagt havtemperaturer ind i Klimaatlas, og de nye tal fra 17. september peger på langt hyppigere marine hedebølger.
I et scenarie med mellemhøje udledninger ventes omkring 250 hedebølgedage årligt i 2071–2100 mod 37 i referenceperioden 1981–2010. Havoverfladen ventes i samme sammenligning at blive 1,6 grader varmere.
»Havet reagerer langsommere end atmosfæren, men retningen er klar«, siger klimaforsker Mark R. Payne fra DMI.
En marin hedebølge kræver mindst fem dage blandt de ti procent varmeste for stedet og årstiden, målt mod referenceperioden. Den kan derfor også indtræffe om vinteren. Der er ikke tale om én fast temperaturgrænse.
»Temperaturen i havet har stor betydning for de marine økosystemer«, siger Mark R. Payne.
Varmen og næringsstofferne
For landbruget føjer udviklingen en vigtig brik til diskussionen om fjorde og kystvande. Temperatur og tilførsel af næringsstoffer er forskellige påvirkninger, men de kan mødes i samme vandmiljø.
DMI forklarer mekanismerne i en baggrundsartikel om iltsvind fra 2013. Næringsstoffer kan sætte gang i planktonproduktionen. Når det organiske materiale nedbrydes, bliver der brugt ilt.
Varmere vand kan samtidig indeholde mindre opløst ilt, og nedbrydningen går hurtigere, når temperaturen stiger. Vind og omrøring har også betydning for, hvor godt vandmasserne bliver forsynet med ny ilt.
Det ældre materiale bruges her til at forklare sammenhængene, ikke som en måling af iltsvindet i september 2026. De nye temperaturfremskrivninger er heller ikke i sig selv et kort over, præcis hvor der kommer iltsvind i et bestemt år.
Et nyt grundlag for gamle diskussioner
Det er fristende at lede efter én forklaring, når en fjord får problemer. Men en temperaturfremskrivning kan hverken alene fastslå landbrugets bidrag i en konkret fjord eller gøre tilførsel af næringsstoffer irrelevant.
Tallene viser derimod, hvorfor fremtidens vandmiljø ikke nødvendigvis reagerer præcis som fortidens. En indsats, der vurderes ud fra gamle temperaturforhold, skal ses i lyset af et hav, som ændrer sig.
For læseren er det afgørende at holde tre ting adskilt: målte forhold her og nu, forklaringen på de biologiske processer og beregninger af et muligt fremtidigt klima. Alle tre er nyttige. De besvarer bare ikke det samme spørgsmål.
DMI’s nye havdata giver et bedre udgangspunkt for den samtale – også når den handler om, hvad der sker mellem marken og fjorden.