Hønen behøver ikke sige et kuk for at afsløre, at der sker noget. Franske forskere har vist, at farven i ansigtet og fjerene på hovedet ændrer sig med situationen.
Du kender måske udtrykket at blive rød i hovedet. Det er åbenbart ikke forbeholdt den, der har glemt at lukke hønsehuset.
I et fransk forsøg blev høns mere røde i ansigtet, når de blev ophidsede. Det gjaldt både under noget positivt, som udsigten til lækre melorme, og i situationer, der kunne gøre dem bange. De små farveskift kan derfor være en vej ind i et dyreliv, vi normalt ikke aflæser særlig præcist.
Resultaterne blev offentliggjort i juli 2024 i PLOS ONE af Cécile Arnould og hendes kolleger. Det er altså ikke en opdagelse fra i dag, men en stadig relevant historie om at se ordentligt efter, når man arbejder med dyr.
Melorme og løft gav forskellige svar
Forskerne fulgte 18 unge høns fra to racer: ti dværgkochin og otte af den franske race Meusienne. Fuglene blev filmet i deres vante omgivelser, mens de blandt andet hvilede, spiste, støvbadede og reagerede på noget skræmmende. Derudover indgik forsøg med belønning og med at blive fanget og holdt.
På billederne undersøgte holdet både hovedfjerenes stilling og rødmen i kam, hagelapper, øreflipper og kinder. Huden var generelt mindre rød i rolige situationer. Kinder og øreflipper gav yderligere mulighed for at skelne mellem positive og negative situationer: Den kraftigste rødmen optrådte i de negative.
– Vi konkluderer, at høns har ansigtsudtryk, som afslører deres følelser, og at rødmen ikke er forbeholdt mennesker, skriver forskerne i undersøgelsen. Citatet er oversat fra engelsk.
De puffede fjer har også en historie
Hønsenes hovedfjer bidrog til billedet. De blev især puffet op i positive situationer, dog ikke under almindelig spisning. Et roligt, lyst ansigt sammen med løftede hovedfjer kunne dermed pege på en anden tilstand end et meget rødt ansigt.
Det er fristende at gøre hønen til et lille menneske med fjer. Men forsøget viser ikke, at den bliver flov, eller at enhver rød kam betyder stress. Forskerne beskriver arbejdet som et første skridt mod mere pålidelige tegn på fuglenes følelser. Der er endnu ikke tale om en færdig trivselsmåler til stalden.
For en dyrepasser er pointen alligevel værd at tage med: Adfærd handler ikke kun om, hvor meget dyret bevæger sig, spiser eller lægger. Der kan også ligge information i de små forandringer, som kræver, at man stopper op og kigger.
Kilde: Arnould m.fl., PLOS ONE, 24. juli 2024. Tidsskriftet offentliggjorde i 2025 en præcisering af undersøgelsens etikerklæring. Artiklen her handler om forsøgets resultater, ikke om et nyt forsøg.