Mejetærskerne har afgrøder nok at arbejde med, men mangler tørre timer. Officielle høstrapporter fra Manitoba og Saskatchewan viser, hvordan regn spænder ben for arbejdet og øger bekymringen for kvaliteten.
Det er ikke kun et spørgsmål om at få kørt lidt hurtigere, når solen endelig kommer frem. Våde marker og hyppige byger presser høstarbejdet i to canadiske landbrugsprovinser.
I Manitoba var 40 procent af høsten i hus pr. 14. september. Det fremgår af provinsens rapport, offentliggjort dagen efter. Forskellene inden for provinsen er store: Den østlige region var nået til 62 procent, mens den nordvestlige lå på 19 procent.
»Uforudsigeligt vejr og hyppig regn forsinker fortsat høstarbejdet i store dele af provinsen,« står der i Manitobas høstrapport, her oversat fra engelsk.
Hjulene synker – og kvaliteten presses
Rapporten beskriver blandt andet maskiner, der sidder fast på våde marker i den sydvestlige del. Korte arbejdsdage med dug gør det vanskeligere at indhente det forsømte.
Vårhveden var 70 procent høstet og canola, den canadiske raps, 36 procent. Nogle steder er spiring og lav rumvægt med til at trække kornkvaliteten ned. Tørring og beluftning fylder derfor også efter selve tærskningen.
Naboprovinsen kom langsomt fra start
Et lignende mønster ses i Saskatchewans officielle rapport for 1.–7. september. Her var 27 procent høstet ved periodens afslutning. Femårsgennemsnittet for samme tidspunkt var 58 procent.
Det er en ældre opgørelsesdato end Manitobas. Tallene er derfor ikke en samtidig konkurrence mellem provinserne, men to dokumenterede nedslag i et besværligt høstforløb.
I Saskatchewan blev der registreret 138 millimeter regn i Longlaketon og 132 millimeter i Eyebrow i perioden. En tredjedel af agerjorden blev vurderet til at have overskud af fugt i det øverste jordlag.
Rapporten peger på lejesæd, vandmættede marker og bekymring for afblegning og spiring. På opgørelsestidspunktet var blot ni procent af canolaen høstet. Landmændene ventede på varmere og tørrere vejr.
Hold øje med kvaliteten, ikke kun procenten
For danske læsere med interesse for korn og foder er det værd at skelne mellem forsinkelse og tab. En afgrøde, der endnu står på marken, er ikke nødvendigvis tabt. Men rapporternes oplysninger om kvalitetsproblemer viser, hvorfor kalenderen betyder noget.
Høstprocenten fortæller, hvor langt arbejdet er. Den fortæller ikke alene, hvor meget korn der ender som fødevarekvalitet, eller hvad den endelige pris bliver. De næste tørre arbejdsdage og de næste kvalitetsprøver er derfor mindst lige så interessante som antallet af høstede hektar.