Hegn, markskel og andre små levesteder kan få en mere fremtrædende plads i økologernes regelsæt, hvis L&F’s Økologisektion får sit ønske opfyldt.
Sektionen arbejder for et fælles minimum for bedrifternes marknaturscore og en ekstra ordning, der kan belønne dem, som går længere. Det fremgår af den politiske status offentliggjort 15. september.
»Økologisektionen arbejder for at indføre et fælles minimumskrav til marknaturscore (MNS) for alle økologiske bedrifter«, skriver organisationen.
Formuleringen er vigtig: Det er et politisk ønske, ikke en meddelelse om, at nye krav allerede er trådt i kraft. Statusmeddelelsen angiver heller ikke en vedtaget minimumsscore eller startdato.
Grundkrav og ekstra betaling
Tanken er at indarbejde minimumskravet i økologireglerne og den eksisterende økologistøtte. En supplerende bioordning skal kunne honorere yderligere naturindsats.
Det skiller to diskussioner ad. Den ene handler om, hvad alle økologiske bedrifter skal leve op til. Den anden handler om, hvad der skal udløse en ekstra belønning.
Det lille landskab tæller
Forslaget blev beskrevet mere udførligt i marts. Her pegede sektionen på en model baseret på oplysninger fra de årlige indberetninger til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Scoren skal især afspejle permanente landskabselementer og forholdet mellem markskel og markareal. I oplægget nævnes blandt andet læhegn, vandhuller, krat, insektvolde og enkeltstående træer som eksempler på steder, der kan give dyr og planter plads.
Det er dermed ikke kun et spørgsmål om at udtage én stor flade. Forslaget retter også blikket mod strukturen mellem de dyrkede marker og de små områder, som ikke indgår i den løbende dyrkning.
En score er et værktøj
Den faglige udvikling foregår blandt andet i EcoMetric-projektet. Innovationscenter for Økologisk Landbrug beskriver arbejdet med at koble kortlægning af levesteder og modeller for udvalgte dyrearters bestande.
Projektet ser både på bedriften og landskabet omkring den og på forandringer over tid. Det er relevant, fordi en mark ikke ligger isoleret fra nabomarker, hegn og andre levesteder.
En beregnet score er dog ikke det samme som en optælling af samtlige arter på en ejendom. Den skal gøre bestemte forhold målbare og anvendelige i rådgivning og planlægning.
For økologerne bliver de næste spørgsmål derfor meget konkrete: Hvor skal grænsen ligge, hvilke elementer tæller med, og hvordan anerkendes den natur, der allerede findes på bedriften?
Septemberstatus viser, at sektionen fortsat arbejder for modellen. Den færdige udformning – og dermed konsekvensen for den enkelte gård – er endnu ikke præsenteret som en vedtaget ordning.