Rødkløver, hvidkløver, cikorie og vejbred skal udfordre den rene rajgræsmark i et nyt nordirsk forsøg. Spørgsmålet er ikke blot, om en blanding kan give et flot udbytte én sommer, men om den også fungerer over tid og på forskellige jorder.
Forskningsinstituttet AFBI lancerede 15. september projektet Forage-S. Det omfatter otte gårde og løber over tre år i samarbejde med CAFRE og AgriSearch.
»Arbejdet vil blive gennemført som et fuldt gentaget forsøg over tre år«, siger projektleder David Patterson i AFBI’s meddelelse, oversat fra engelsk.
Forskellige marker, samme spørgsmål
Forsøgsstederne er valgt, så jordbund, beliggenhed og vejr varierer. Både højere og lavere liggende arealer indgår. Forskerne skal følge etablering, udbytte, foderkvalitet og planternes vedholdenhed.
Resultaterne skal senere bruges i AFBI’s vækstmodel GrazeGro. Ambitionen er at kunne give mere stedbestemte vurderinger af produktionen og vise usikkerheden omkring dem.
Det er netop forskellen mellem et lovende princip og et brugbart valg på en bestemt mark. En blanding, der klarer sig godt ét sted, behøver ikke have samme styrke under andre forhold.
Der er noget at undersøge
Den irske forsknings- og rådgivningsorganisation Teagasc gennemgik i april 2026 erfaringer med flerartsblandinger. Her fremhæves kløverens kvælstoffiksering og dybtrodende urters mulighed for at understøtte produktionen i tørre perioder.
Teagasc henviser til forsøg, hvor indkøbt kvælstof til intensive afgræsningssystemer kunne reduceres med op til 50 procent. Det er ikke et resultat fra det nye nordirske projekt og heller ikke en garanti for en dansk bedrift.
Organisationen peger samtidig på praktiske udfordringer. Udsæden kan koste mere, jordens næringsstofstatus skal være på plads, og mulighederne for ukrudtsbekæmpelse bliver begrænsede, når flere plantearter skal trives sammen.
Holdbarhed er en del af regnestykket
Teagasc anbefaler interesserede landmænd at begynde på et mindre areal og lære, hvordan blandingen reagerer på deres egen jord og drift.
Det passer godt til det spørgsmål, Forage-S nu skal belyse mere systematisk. Etableringsudgiften betales i begyndelsen, mens værdien afhænger af, hvad marken leverer gennem flere sæsoner. Derfor er det relevant at følge, hvilke planter der bliver i blandingen, ikke kun hvor meget der høstes første gang.
For danske grovfoderproducenter bliver forsøget interessant som et nyt sammenligningsgrundlag fra et andet nordeuropæisk land. Resultaterne skal dog vurderes i forhold til egne forhold og kan ikke flyttes direkte fra en nordirsk mark til en dansk foderplan.
Nu er forsøget sat i gang. Den stærke nyhed kommer først senere: hvilke blandinger der faktisk leverer, hvor de gør det, og hvor længe de holder.