En lastbil skal ikke blot hente og levere gylle. Den skal også indgå i en plan, der tager højde for smittestatus, kørselsveje og rengøring. Hos Ribe Biogas bliver arbejdet nu understøttet af flere praktiske og digitale tiltag, fortæller virksomheden i podcasten Malkekvæg.
I afsnittet medvirker direktør Peter Kim Pedersen og kørselskoordinator Therkel Kjær Hansen. De beskriver blandt andet automatisk vask af biler efter levering af dybstrøelse og en sms, der giver landmanden besked, når gylletransporten er på vej.
Status følger med i turplanen
Ifølge Ribe Biogas bliver oplysninger i virksomhedens turplanlægning sammenholdt med CHR-registeret. Ændringer i besætningernes status bliver dermed synlige efter en natlig opdatering, så kørslen kan tilrettelægges derefter.
Smittestatus vises med både tekst og farver. Virksomheden fortæller, at transporter til besætninger med salmonella som udgangspunkt kan placeres sidst på dagen. Det kræver imidlertid også opmærksomhed på selve ejendommen: Hvor bliver gyllen hentet, og hvilke spor må bilen benytte?
Kvægfagdyrlæge Troels Løwig Larsen, projektleder for Sammen mod Salmonella Dublin, har besøgt anlægget. Han fremhæver samarbejdet mellem virksomheden og landmændene:
»Landmanden kan jo sætte rammerne for det, men leverandørerne eller samarbejdspartnerne, de skal jo så levere på det«, siger Troels Løwig Larsen i Malkekvæg.
Automatisk vask efter dybstrøelse
Ribe Biogas oplyser, at der ved en ny dybstrøelseshal, som blev færdig i 2026, blev etableret en automatisk vaskebane, som bilerne kører hen over efter aflæsning.
Ifølge virksomheden indgår både vand og desinfektionsmiddel i vasken. Hensigten er at gøre rengøringen mere ensartet og mindre afhængig af, at chaufføren udfører den manuelt. Kørselsforløbet er samtidig indrettet, så de relevante spor ikke krydser hinanden.
En sms giver tid til dialog
Når chaufføren aktiverer turen fra sin tablet på anlægget, bliver der sendt en sms til landmanden. Beskeden giver mulighed for at kontakte chaufføren, hvis forholdene har ændret sig siden den oprindelige aftale.
Det kan eksempelvis være en kørselsvej, der midlertidigt ikke bør bruges. Troels Løwig Larsen ser varslingen som en mulighed for at reagere, inden bilen står på gårdspladsen.
»Så kan man jo nå at forholde sig til det, inden lastbilen dukker op, og måske aflyse den, hvis der er et behov for det«, siger han i Malkekvæg.
Den bredere faglige baggrund er beskrevet i SEGES’ guide til smittebeskyttelse ved biogas. Her anbefales blandt andet aftalte kørselsveje, løbende kontrol af leverandørernes status og vask af transportvogne mellem leverandørgårde.
Kilde: Malkekvæg 2026, afsnit E38.