En mark kan ikke forstås helt ved at kigge på marken alene. Vand, næringsstoffer og natur hænger sammen på tværs af skel — og det gør økonomien i en grøn omstilling også.
Det er udgangspunktet for Land-CRAFT ved Aarhus Universitet, som har sat fremtidens danske landbrugslandskaber på programmet for sin Science Day den 15. september. Med dagens arrangement som anledning ser vi her på forskningen bag, ikke på konklusioner fra mødet.
»Vores mål er at samle de rette mennesker omkring en fælles samtale om fremtidens landbrug,« siger professor Tommy Dalgaard i universitetets oplæg.
Fra jordens kemi til hele landskabet
Centerets forskning begynder blandt andet med, hvordan kulstof og kvælstof bevæger sig gennem jord, vand og luft. I beskrivelsen af landskabsforsøgene indgår sporstoffer og isotoper, som kan hjælpe forskerne med at følge processer, der ikke kan ses med det blotte øje.
Arbejdet omfatter også at flytte sensorteknik fra laboratoriet ud i marken. Blandt de nævnte målinger er surhedsgrad, ammoniak og ilt.
Formålet er at få bedre fat i de processer, der ligger bag udledninger og tab. Målinger skal derefter kobles til digitale analyser og modeller, som kan bruges til at undersøge forskellige måder at indrette landskabet på.
En løsning skal også kunne gennemføres
Den anden halvdel af opgaven handler om mennesker og økonomi. Centerets samfundsøkonomiske forskningsspor undersøger både muligheder og barrierer for løsninger, der skal gavne klima og vandmiljø.
Her indgår digitale registre over arealanvendelse, markparceller og husdyranlæg. Analyserne bevæger sig fra bedriften til større geografiske områder og ser på sammenhængen med blandt andet biodiversitet.
Et udtrykkeligt fokus er, hvad der kan motivere landmænd til at gennemføre omstillingen med lave omkostninger. Det er en anden opgave end blot at udpege et teknisk potentiale på et kort.
De næste spørgsmål er større end næste sæson
Programmet for Science Day lægger op til at diskutere, hvilken viden der bliver brug for om fem, ti og tredive år. Landbrug, fødevareerhverv, vandsektor og uddannelse er repræsenteret i det annoncerede panel.
Det brede perspektiv gør forskningen relevant for landmanden, selv om den ikke leverer en ny dyrkningsanvisning til i morgen. Et valg på én ejendom kan hænge sammen med vandets vej, naboområdets natur og de incitamenter, der findes for at ændre driften.
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke kun, hvor der kan opnås en miljøgevinst. Det er også, hvordan gevinsten bliver til en løsning, nogen faktisk kan og vil drive.