En majsmark kan se langt pænere ud efter regn, uden at kolberne har indhentet det, tørken kostede. Det er advarslen fra planterådgiver Finn Poulsen, som har set marker med lave planter, krøllede blade og meget ringe kolbeudvikling.
Han beskriver forskellene i Planteavlerne, afsnit 38 i 2026. Her fortæller landmand Søren Frederiksen ved Lemvig samtidig om meget varierende kolber i sine egne majs, som ikke er blevet vandet i denne sæson.
»Det er helt klart, at der var nogle marker, der fik nogle tæsk,« siger Finn Poulsen om de tørkeramte arealer.
Hans pointe er, at en forbedring i planternes udseende ikke nødvendigvis er det samme som en genopretning af udbyttepotentialet. Regnen kan få marken til at virke mere tålelig at se på, men de hårdest ramte planter har allerede mistet vigtig udvikling.
Små og halvt fyldte kolber
Hos Søren Frederiksen er billedet blandet. Han finder både små kolber og kolber af en mere almindelig størrelse. Nogle af de små er kun delvist fyldte. Dermed er der forskelle, som en vurdering på afstand let kan overse.
Der er endnu ikke tale om et opgjort høstresultat fra hans bedrift. Beskrivelsen bygger på det, han kan se i marken før høst, og han sætter ikke tal på et eventuelt udbyttetab.
Finn Poulsen beskriver tilsvarende, hvordan vand efter en tør periode kan ændre det umiddelbare indtryk.
»Når det har fået noget vand, så retter det sig lidt og ser lidt pænere ud. Men det kommer ikke til at hente det, der var kommet bagud,« siger han.
Ikke alle marker er ramt ens
Advarslen gælder ikke hele majsarealet under ét. Finn Poulsen fremhæver også marker på gode jorder, med gode sædskifter eller med vanding, hvor majsen står ganske godt. Han tegner således ikke et billede af en ensartet dårlig dansk majshøst.
Forskellene betyder, at vurderingen må foretages i den enkelte mark. En flot afgrøde et sted siger ikke nødvendigvis noget om en anden mark, der har haft mindre vand til rådighed.
Se på mere end de grønne blade
Den praktiske høstvurdering kræver også mere end et blik på bladfarven. SAGROs faglige vejledning om helsædsmajs fra september 2025 anbefaler at kombinere markbedømmelser med flere metoder, eksempelvis vurdering af kerner og tørstofanalyser.
Vejledningen forklarer, at planter kan optage vand efter en tør periode. Desuden kan sorter, såtidspunkter og jordbund give betydelige forskelle mellem markerne. Derfor er både kolbernes udvikling og hele afgrødens tørstofindhold relevante, når høsten skal planlægges.
Det er generel dyrkningsvejledning, ikke en måling af Sørens majs. Men den understøtter den centrale skelnen i Finn Poulsens vurdering: At marken igen ser grøn og frisk ud, fortæller ikke alene, hvor godt kolberne er udviklet, eller hvornår afgrøden bør høstes.

