En tung maskine kan være hurtigt gennem marken. Skaden nedenunder kan blive liggende langt længere. Jordforsker Mathieu Lamandé peger på jordstrukturen som et afgørende fundament for både høst, vand og klima.
Efterårets markarbejde handler ikke kun om at blive færdig. Det handler også om, hvad hjulene efterlader. I et nyt portræt fra Aarhus Universitet sætter professor Mathieu Lamandé fra Institut for Agroøkologi ord på, hvorfor jordens fysiske opbygning fortjener mere opmærksomhed.
»Har du en dårlig jordstruktur, får du ikke noget mad. Så enkelt er det faktisk,« siger han til Aarhus Universitet.
Hans forskning omfatter blandt andet maskinbelastning, jordbearbejdning, rødder og regnorme. Når jordens struktur bliver presset sammen, bliver det sværere for vandet at bevæge sig og for rødderne at hente vand og næringsstoffer. Problemet ligger dermed ikke kun i de synlige spor på overfladen.
Brede dæk løser ikke alt
Universitetets faglige guide om jordpakning skelner mellem skader i pløjelaget og længere nede. Pakning af underjorden beskrives som stort set permanent. Brede lavtryksdæk kan hjælpe nær overfladen, men en stor vægt på hvert hjul kan stadig skade underjorden, når den er våd.
Det er heller ikke kun en udfordring på lerjord. Guiden fremhæver, at sandjord også skal beskyttes. Begge jordtyper har lav styrke under vintervåde forhold, og sandjordens begrænsede rodzone gør gode vækstbetingelser særlig vigtige.
Et regneeksempel viser forskellen: Med fire tons hjullast og tre bars dæktryk kan påvirkningen i vintervåd jord nå omtrent 75 centimeter ned. Sænkes trykket til én bar, bliver den beregnede pakkedybde næsten 15 centimeter mindre. Eksemplet er ikke en universel dæktryksanbefaling; maskine, last og forhold skal passe sammen.
Regn på turen før marken
Her kommer Terranimo ind i billedet. Det gratis beslutningsværktøj beregner risikoen for jordpakning fra landbrugsmaskiner. Brugeren kan undersøge forskellige kombinationer af jord og maskinudrustning, inden hjulene rammer marken.
Modellen udvikles løbende med forskningsresultater og er beregnet til både forskere, rådgivere og landmænd. Den giver et grundlag for at sammenligne muligheder, ikke en garanti for, at jorden kan bære enhver planlagt kørsel.
Lamandé har arbejdet med praktiske beslutningsværktøjer siden 2006. Sammen med emeritus Per Schjønning har han desuden undersøgt nye måder at beskrive jordens styrke på. Målet er bedre vurderinger af, hvornår belastningen bliver for stor.
Den jordnære pointe er enkel: Kapacitet bør ikke kun måles i hektar i timen. En velvalgt maskine og en vurdering af jordens tilstand er også en investering i den næste afgrødes arbejdsrum.