Lavere ydelse, ændret mælkekvalitet og en vanskeligere start efter kælvning kan vise sig, efter temperaturen er faldet. Derfor er varmestress ikke nødvendigvis afsluttet, når de varmeste dage er forbi.
Når sommervarmen forlader kostalden, kan det være fristende at betragte risikoen for varmestress som overstået. Men ifølge produktchef Preben Tang fra Vestjyllands Andel kan nogle af reaktionerne først blive tydelige senere.
– Når vi kommer hen i den sidste del af sommeren, begynder vi at se reaktionerne, siger han i podcasten Malkekvæg.
Han peger blandt andet på, at nogle besætninger kan opleve et højere celletal og sygdomsbilleder omkring kælvning, efter køerne har været udsat for varme.
Han bruger udtrykket “atypisk mælkefeber”, hvilken skal forstås som hans beskrivelse af uklare problemer omkring kælvning – ikke som en præcist afgrænset diagnose.
Køer omkring kælvning kan være særligt udfordrede
Bekymringen gælder blandt andet de køer, der har kælvet under en varm periode. Kælvningen og begyndelsen på en ny laktation stiller i forvejen store krav til koen, og varmen kan blive en yderligere belastning.
– De køer, der har kælvet under den varme periode, kan have haft sværere ved at få en god start, end hvis de havde kælvet midt i oktober, hvor forholdene måske er mere gunstige, siger Preben Tang.
Ydelsen var endnu ikke helt tilbage
Hos mælkeproducent Mark Havsted var produktionen heller ikke helt tilbage på det ønskede niveau efter varmen.
– Lige nu kunne jeg godt ønske mig et kilo mælk mere. Men sådan er det jo altid, siger han.
Mark Havsted understreger samtidig, at besætningen netop havde gennemført et foderskifte. Derfor kan han ikke med sikkerhed afgøre, hvor stor en del af den manglende ydelse der skyldtes varmen, og hvor meget der hang sammen med fodringen.
Der var dog også et positivt tegn. Fedtprocenten, som var faldet under de varmeste dage, var ifølge ham kommet tilbage omkring seks procent.
Forsøg viser en effekt efter varmeperioden
At produktionen kan være påvirket, efter temperaturen igen er faldet, er også undersøgt videnskabeligt.
I et forsøg med otte lakterende køer blev dyrene udsat for fem dages moderat varmestress efterfulgt af fem dages restitution under normale temperaturforhold. Under selve varmeperioden faldt både foderoptagelsen og mælkeydelsen.
I restitutionsperioden var foderoptagelsen fortsat lavere, mens mælkeydelsen faldt yderligere med gennemsnitligt 1,2 kilo om dagen. Mælkens proteinprocent faldt også. Forsøget fandt derimod ingen effekt på celletallet.
Resultaterne er offentliggjort i Journal of Dairy Science og tilgængelige via PubMed. Da forsøget kun omfattede otte køer og en kort varmeperiode, kan tallene ikke uden videre overføres direkte til alle danske besætninger. Studiet understøtter dog pointen om, at virkningerne kan fortsætte ind i perioden efter varmestressen.