Mogens Hjort Jensen bakker op om bedre vandmiljø og mere natur. Men formanden for Djursland Landboforening advarer mod at ændre landbrugets vilkår så hurtigt, at virksomhederne ikke kan følge med.
Landmændene er klar til at bidrage til den grønne omstilling. Politikerne skal til gengæld give dem mulighed for at tilpasse bedrifterne.
Sådan lyder budskabet fra Mogens Hjort Jensen, formand for Djursland Landboforening, i et aktuelt indlæg på foreningens hjemmeside.
Hans kritik retter sig mod tempoet og gennemførelsen af forandringerne. Han støtter målene om rent drikkevand, bedre havmiljø, natur og dyrevelfærd, men efterlyser større hensyn til de virksomheder, der skal levere omstillingen.
»Men det kræver tid, ordentlighed og rimelige rammer,« siger Mogens Hjort Jensen i indlægget.
Investeringerne er allerede foretaget
Formanden peger på, at landmænd har investeret betydelige beløb på baggrund af de regler og godkendelser, der gjaldt, da beslutningerne blev truffet.
Når forudsætningerne ændres, bør politikerne derfor også forholde sig til konsekvenserne for de investeringer, mener han. Han rejser samtidig spørgsmål om retssikkerhed og erstatning ved grundlæggende ændringer af godkendte produktionsvilkår.
»Vi skal ikke have særbehandling. Vi skal have rimelige vilkår,« siger han.
Nye grænser fra 2027
Kritikken kommer, mens landbruget forbereder sig på en ny kvælstofregulering fra 2027.
Modellen flytter fokus fra regulering af blandt andet gødning og efterafgrøder til grænser for udledningen fra markerne til vandmiljøet. Placeringen af arealerne og dyrkningen får dermed betydning for, hvordan den enkelte bedrift skal indrette sig.
Ved offentliggørelsen af udledningsgrænserne i september fremhævede Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, at reguleringen skal bidrage til at genoprette livet i fjorde og kystvande.
Ministeriet oplyste samtidig, at etablering af vådområder, skov og lavbundsprojekter kan påvirke reguleringstrykket.
Kompensation og ekstra omstillingstid
Fra politisk side er der allerede taget skridt til at håndtere omkostningerne.
I september blev kompensationsrammen for kvælstofreguleringen i 2027 hævet til 1,922 milliarder kroner. Ifølge ministeriet bygger beløbet på opdaterede beregninger fra Københavns Universitet og skal understøtte en hurtig indfasning uden store økonomiske tab for landbrugerne.
Der er også givet ekstra tid til bestemte produktioner. Den 7. oktober meddelte ministeriet, at blandt andet jordbær, rabarber, græskar og vedplanter på planteskoler undtages fra den nye regulering i 2027.
Dermed er både økonomi og omstillingstid allerede en del af de politiske beslutninger. Mogens Hjort Jensens indlæg rejser spørgsmålet, om rammerne samlet giver landbrugsvirksomhederne tilstrækkelig mulighed for at følge med.