Hos Henry og Else Jensen starter dagen, længe før de fleste står op. Lyset i hønsehuset tændes omkring halv fire, og når Henry går ind i stalden klokken fem, er hønerne allerede i gang med dagens æglægning.
»Jeg begynder i stald, når klokken er fem. Så starter jeg med at samle gulv af, kontrollerer vand, kontrollerer foder, skriver foderforbrug ned, skriver vandforbrug ned og elforbruget,« fortæller Henry i Fjerkræmagasinet.
Lyset er nøje timet i forhold til hønernes rytme. I podcasten fortæller Henry, at hovedparten af æggene bliver lagt omkring tre timer efter, at lyset er tændt. Derfor er en stor del af dagens første arbejde allerede i gang, når han møder ind.
Det handler ikke kun om at komme tidligt i gang. Lys påvirker også, hvornår hønerne lægger æggene. En vejledning fra University of Maine Cooperative Extension beskriver, at tidligere morgenlys kan få flere æg til at blive lagt før middag. Det passer med den rytme, Henry beskriver fra stalden, hvor lyset fungerer som startskud til hønernes aktive dag.
Efter de første kontroller fortsætter arbejdet med at samle æg og holde øje med forholdene i stalden. Foder og vand bliver både kontrolleret og registreret. Det giver Henry et dagligt overblik over forbruget og gør det muligt at opdage ændringer, hvis hønernes behov eller produktionen udvikler sig anderledes end normalt.
Den tidlige mødetid er dermed knyttet til en fast rutine, hvor lys, æglægning og tilsyn hænger sammen. For Henry begynder arbejdsdagen ikke med et hurtigt kig ind til hønerne, men med en række konkrete målinger og observationer, der følger produktionen tæt.
Historien om æglæggerne er en del af episoden »Fra 25 høns til 43.000 æglæggere«, hvor Henry og Else Jensen fortæller om deres vej fra hobbyhold til stor ægproduktion.