ANNONCE
Annonce indlæses
Fortsæt til siden
Annonce indlæses
Annonce indlæses
DebatDEBAT INDLÆG

Kære mælkeproducent – du skal gøre noget!

live specimen in petri dish
Photo by Edward Jenner on Pexels.com
VELASGLSAKWSJysk MedieproduktionAgriTeamSAGRO

Dette er et indlæg skrevet af kvægfagdyrlæge Troels Løwig Larsen, L&F, og er et udtryk for forfatterens egen holdning.

Jeg er blevet betroet at lede et projekt i L&F, der hedder ’Sammen mod Salmonella Dublin’. Som navnet antyder kommer vi ikke til at gøre noget ved forekomsten af Salmonella Dublin i danske kvægbesætninger medmindre vi alle sammen gør noget for at undgå at få det ind i besætningen. Hvis man er i niveau 2, skal man gøre en indsats for at bekæmpe smitten og samtidig arbejde på at undgå at bringe smitte videre til andre.

Er du i niveau 2 vil jeg opfordre til at søge samarbejde med en dyrlæge om en realistisk og ambitiøs handlingsplan, som du og dyrlægen i fællesskab løbende følger op på. Du skal give dyrlægen et medansvar for processen samtidig med at du og dine medarbejdere lever op til de løfter, du og dyrlægen giver hinanden i forløbet. Du skal selvfølgelig stille krav til din dyrlæge og forlange opfølgninger og engagement undervejs, så du kan føle opbakningen, kan se forandringerne ske og følge resultaterne. Husk at fejre, når f.eks. kalvene er fri for smitte, og når andre milepæle i processen nås. En sanering kræver samarbejde mellem alle, der kommer i stalden, for at lykkes. Og alle involverede har del i succesen, når det lykkes, og vil have ejerskab på at fastholde rutiner for at forblive fri for salmonella…

ANNONCE
Annonce indlæses

Det er ikke let at sanere for Salmonella Dublin. Det er hårdt arbejde, og man skal blive ved med de gode rutiner også efter at man er kommet i niveau 1. Mange oplever ikke at have problemer i en smittet besætning, men rigtig mange af dem vil først kunne se det, når de er blevet smitten kvit. Det kan man blandt andet se i en artikel i Bovilogisk Tidsskrift fra foråret 2026 med driftsleder Søren Troelsen. Der er mindre sygdom særligt hos kalvene, bedre tilvækst, højere ydelse mv, og dertil også en større indtjening pr årsko. Kigger man på velfærden hos kalvene har vi set i kvægdatabasen, at besætninger i niveau 2 gennem hele 2022 og 2023 havde 50% højere kalvedødelighed end kalve i tilsvarende periode, som var i niveau 1. Det betyder noget!

Er du i niveau 1, gælder det om at forblive fri for smitte med Salmonella Dublin. Her er en god grundlæggende smittebeskyttelsesplan for din ejendom helt central. Du kan søge rådgivning hos din dyrlæge eller rådgiver, men indledningsvis kunne du se på ARLA’s tjekliste for at teste status for smittebeskyttelse på din ejendom. Hvis du med hånden på hjertet kan sætte flueben ved alle punkterne, så er du langt i forløbet. Ellers ligger der et stykke arbejde foran dig med at få lagt en plan for det. Du har ansvaret for smittebeskyttelsen på din ejendom, og det er der meget sund fornuft i at have styr på. Til gavn for dyrene, dine medarbejdere, din økonomi og ikke mindst dig selv.

Annonce indlæses

Discover more from LPExtra

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading