Regnen er kommet tilbage flere steder i England. Det er vandreserverne ikke. Myndighedernes nye vurdering viser, at dele af landet kan gå ind i foråret 2027 med tørken hængende over sig.
Næsten tre fjerdedele af England er fortsat i tørke, fremgår det af Environment Agency og regeringens udmelding den 16. september. For at få alle områder ud af tørke skal der falde omkring 120 procent af den sædvanlige nedbør over de næste syv måneder.
»Tørkesituationen er fortsat meget alvorlig,« siger Environment Agencys direktør Philip Duffy i meddelelsen, oversat fra engelsk.
Foråret kan begynde med underskud
I myndighedernes mest sandsynlige scenarie er Devon og Cornwall samt East Anglia stadig ramt ved begyndelsen af april. Det er en prognose, ikke et facit: Udviklingen afhænger af den regn, der faktisk kommer.
Vandselskaberne bliver derfor bedt om at fastholde indsatsen mod lækager og følge deres tørkeplaner.
»De skal fastholde fremdriften,« siger vandminister Emma Hardy, ligeledes oversat fra engelsk.
Regeringen henviser også til en hjælpepakke på 65 millioner pund til landmænd, herunder op til 15 millioner pund til vandreservoirer på bedrifterne. Pengene omtales som en del af den samlede indsats, ikke som en ny pulje lanceret denne uge.
Den hårde jord driller høsten
Hvordan vandmanglen rammer i praksis, fremgår af Environment Agencys seneste offentliggjorte ugerapport for 4.-10. september.
Her beskrives en høst af rodafgrøder, hvor den hårde jord gør arbejdet vanskeligere. Nogle steder begrænser indvindingsrestriktioner samtidig muligheden for at bruge vand til at blødgøre jorden.
Rapporten peger desuden på vinterfoderet. Nogle husdyrbrug bruger allerede af de lagre, som skulle have båret dyrene gennem vinteren. Dermed er tørken ikke kun et spørgsmål om denne uges markarbejde, men også om de kommende måneders forsyning.
For ugen frem til 8. september lå den samlede reservoirfyldning på 56,9 procent. Tolv reservoirer eller reservoirgrupper var under halvt fulde. Der var 549 begrænsninger på vandindvindingstilladelser, selv om antallet var faldet lidt efter højere vandføring i nogle oplande.
Regnen havde lettet presset enkelte steder, og sæsonens største vandingsbehov var passeret. Men lettelsen var ujævnt fordelt. Rapporten beskriver også bekymring for, om gårdenes reservoirer kan blive fyldt op igen.
En byge er ikke en genopfyldning
Det er forskellen mellem en våd overflade og en genoprettet vandforsyning, der gør situationen værd at følge. En mark kan blive lettere at arbejde i, uden at der dermed er vand nok til næste sæson.
For landbruget er det derfor ikke alene næste regnvejrsdag, der tæller. Det er hele efterårets og vinterens vandregnskab.