Høstens resultat bør gennemgås, mens man stadig kan huske, hvad der faktisk skete i marken. Ellers risikerer erfaringerne at gå tabt, før næste sæsons beslutninger skal træffes, lyder opfordringen fra planterådgiver Finn Poulsen.
Han tager emnet op i Planteavlerne, afsnit 38 i 2026, hvor landmand Søren Frederiksen ved Lemvig fortæller om en rughøst, der skuffede. Samtalen viser, hvor svært det kan være at forklare et udbytte, hvis oplysningerne om dyrkningen og kornets kvalitet ikke bliver samlet.
»Jeg tror, det er en rigtig god idé at evaluere lidt på sin høst, lige så snart man er færdig med den, frem for næste år, fordi man glemmer, hvordan tingene var,« siger Finn Poulsen.
Planen blev ændret undervejs
Søren Frederiksen har ikke en sikker forklaring på, hvorfor rugen gav mindre, end han havde forventet. Men han kan pege på en konkret ændring i løbet af foråret: En planlagt tildeling af biogasgylle blev erstattet af handelsgødning.
Baggrunden var forårets vejr og tidspunktet for, hvornår gyllekørslen kunne gennemføres. Derfor blev der byttet rundt på gødningen mellem afgrøderne. Om netop den ændring havde betydning for resultatet, ved han ikke.
Han fortæller også, at rugen blev vandet tre gange. Hans egen oplevelse er derfor ikke, at marken blot stod og manglede vand.
Et proteintal kan give et spor
Finn Poulsen spørger ind til proteinprocenten i det høstede korn. Det tal har Søren Frederiksen ikke umiddelbart bemærket, selv om kornet er solgt.
Et lavt proteinindhold kan efter Finn Poulsens vurdering være et tegn på, at afgrøden har haft begrænset kvælstof til rådighed. Omvendt kan sent tilgængeligt kvælstof være endt som protein i kernerne frem for at bidrage tilsvarende til udbyttet.
»Det kan nogle gange være med til at fortælle lidt om, om gødningsstrategien sad lige i skabet, eller om den ikke gjorde,« siger han.