Nogle marker mangler næring. Andre får mere, end der er brug for. Et nyt internationalt forskningsarbejde forsøger at sætte tal på forskellen, før diskussionen om gødning ender i ét enkelt krav om mere eller mindre.
University of Minnesota præsenterede den 14. september et datasæt med gødningstal for perioden 1980–2022. Forskerholdet har samlet omkring 800.000 eksisterende datapunkter og brugt beregninger til at udfylde hullerne.
»Der findes ikke én enkelt global gødningsudfordring,« siger medforfatter Achim Dobermann i universitetets præsentation. Citatet er oversat fra engelsk.
Et større forbrug – men ikke overalt
Materialet omfatter kvælstof, fosfor og kalium til 156 afgrøder samt græsarealer og skov. Analysen peger på, at verdens samlede gødningsforbrug mindst er fordoblet siden 1980.
Under gennemsnittet gemmer sig meget forskellige udviklinger. De regionale niveauer for kvælstoftilførsel varierer med mere end en faktor ti. Dele af Europa og Kina har bevæget sig ned fra høje niveauer, mens andre områder har øget tilførslen fra et lavt udgangspunkt.
Derfor kan en global kurve ikke alene fortælle, hvor den næste indsats bør ligge. Samme bevægelse i to lande kan have vidt forskellig betydning for både høst og miljø.
Mange af tallene er beregnet
En afgørende oplysning står i universitetets beskrivelse af datasættet og beregningsværktøjet: De direkte observationer dækker kun omkring 0,5–1 procent af det samlede databehov.
Resten af tidsserierne må rekonstrueres. Metoden tager udgangspunkt i de eksisterende observationer frem for eksempelvis at bruge landenes bruttonationalprodukt som stedfortræder for gødningsforbruget.
Resultatet er opdelt efter land, afgrøde og år. Det er dermed langt mere detaljeret end ét globalt forbrugstal, men stadig et modelleret overblik. Det er ikke en samling laboratorieprøver fra alle de marker, der indgår.
Universitetet beskriver anvendelser inden for blandt andet markedsanalyse, næringsstofbehov og landbrugspolitik. Det er på det niveau, materialet skal læses.
Ikke en gødningsplan for din mark
For danske læsere er der især to ting at holde fast i. Tallene slutter i 2022 og siger derfor ikke, hvad der bliver kørt ud i denne sæson. Og et landeniveau kan ikke erstatte den enkelte marks jordbund, afgrøde og dyrkningshistorik.
Det interessante er muligheden for at stille skarpere spørgsmål: Hvor er der tegn på et overskud? Hvor kan manglende adgang til næring bremse produktionen? Og hvordan har balancen ændret sig over tid?
Det nye arbejde giver ikke det samme svar til alle. Dets værdi ligger netop i at gøre forskellene synlige, så en debat om verdens gødning ikke forveksles med en opskrift på den enkelte bedrifts næste tildeling.