Kløveren skal blive stående, selv om hovedafgrøden skifter. Det er ideen i et dansk forsøg, hvor mikrokløver først har vokset sammen med raps og nu skal danne levende bunddække under den næste afgrøde, vinterhvede.
Forsøget vises frem ved Haslev tirsdag den 8. september, når FRDK og DLF inviterer til markdag hos Niels Hansen. Arrangementet begynder klokken 13 på Egedevej 183, 4690 Haslev, fremgår det af arrangørernes program.
Rapsen blev etableret sammen med mikrokløveren i efteråret 2025. Efter høsten er næste skridt at så hveden direkte i det eksisterende plantedække. Dermed bliver overgangen mellem to salgsafgrøder en vigtig prøve for ideen.
Biologi skal løse flere opgaver
»Vi er nødt til at lære de biologiske værktøjer at kende,« siger Niels Hansen i FRDK’s invitation.
Ambitionen er, at kløveren både skal skygge for ukrudt og bidrage med kvælstof. Det er altså ikke kun spørgsmålet om at undlade pløjning, som er i centrum. Forsøget undersøger en anden måde at holde marken dækket og lade flere planter arbejde sammen på.
Markdagen omfatter desuden efterafgrødeforsøg i samarbejde med Aarhus Universitet. Her er fokus på blandinger og deres mulighed for at undertrykke ukrudt. Programmet giver dermed adgang til flere biologiske spor, ikke én færdig dyrkningsopskrift.
De første observationer er ikke et slutresultat
På projektsiden for Evergreen beskriver FRDK forløbet siden starten i 2025. Afprøvningen indgår i et bredere arbejde med at mindske behovet for kemi og gødning.
De tidlige observationer var, at følgeafgrøderne etablerede sig fint. Men på det tidspunkt var der ikke synlige forskelle i ukrudtets fremspiring mellem de forskellige følgeafgrøder. Det er en væsentlig nuance, når forventningen netop er mindre ukrudt.
FRDK beskriver også, at kløveren klarede den første vinter med variationer fra sted til sted. En god overvintring er nødvendig, hvis bunddækket skal være permanent, men fortæller ikke alene, hvor godt den efterfølgende hvede vil klare sig.
En lille kløver med en stor opgave
Sorten hedder Pipolina. Den er udvalgt på grund af sin lave vækst og tætte plantedække, forklarer FRDK i sin beskrivelse af mikrokløverens egenskaber. Tanken er at få et bunddække, som kan være til stede uden at vokse op og overtage pladsen fra hovedafgrøden.
Det centrale spørgsmål bliver balancen: Kan kløveren udfylde sin rolle i bunden, samtidig med at salgsafgrøden får de nødvendige vækstvilkår? Det er netop dét, et flerårigt forløb kan belyse bedre end et enkelt flot markbillede.
For interesserede planteavlere er forsøget derfor værd at følge som udviklingsarbejde. Der er endnu ikke offentliggjort et samlet regnestykke i materialet, som dokumenterer en bestemt besparelse på herbicider eller kvælstof uden udbyttetab.
Dagens markbesøg giver mulighed for at se, hvordan næste skridt udføres i praksis. Det endelige svar på, om levende kløver kan få en fast plads under hveden, kræver også resultater fra de kommende vækstsæsoner.