Annonce indlæses
Annonce indlæses
Planteavl

Flere arealer kan få støtte til permanent ekstensivering i 2027

SGAV vil udvide ordningen efter lav søgning i 2026. Også § 3-arealer med vådområdepotentiale indgår i ændringerne til næste år.

Illustrationsfoto: Enge langs Vester Vedsted Bæk. Billedet dokumenterer ikke, at arealerne indgår i støtteordningen. Foto: Hjart / Wikimedia Commons · CC BY-SA 4.0.

Permanent ekstensivering skal blive relevant for flere lodsejere i 2027. Efter en ansøgningsrunde langt under budgettet vil Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udvide, hvilke arealer der kan søges støtte til.

Det fremgår af styrelsens udmelding den 2. september. Omkring 140 ansøgere søgte i år om tilsagn til cirka 820 hektar og samlet omkring 45 millioner kroner.

Til 2027 er der afsat en ramme på 439 millioner kroner. Styrelsen oplyser, at alle landbrugsarealer skal kunne komme i betragtning, men at blandt andet kulstofrige lavbundsjorder og arealer i kystvandoplande med kvælstofindsatsbehov prioriteres, hvis der bliver søgt for mere end budgettet.

En vigtig betingelse for § 3-jord

Også naturbeskyttede § 3-arealer skal kunne omfattes. Her er en afgørende afgrænsning: Arealet skal ligge et sted med vådområdepotentiale. Udmeldingen er altså ikke et generelt løfte om støtte til alle beskyttede naturarealer.

Satserne afhænger af arealets anvendelse i referenceperioden 2022–2024 samt jordtype og beliggenhed. Styrelsen oplyser en sats på 35.500 kroner pr. hektar for § 3-arealer med vådområdepotentiale. For de øvrige arealtyper spænder de annoncerede satser fra 27.000 til 82.500 kroner pr. hektar.

Bekendtgørelsen skal efter udmeldingen sendes i ekstern høring. Lodsejere bør derfor skelne mellem de annoncerede ændringer og de endelige ansøgningsvilkår, når næste års ordning åbner.

ANNONCE
Annonce indlæses

Det er en varig ændring af driften

Ordningens navn er værd at tage bogstaveligt. Ifølge myndighedernes vejledning om permanent ekstensivering sikres begrænsningerne gennem en tinglyst servitut. Den skal opretholde forbud mod gødning, pesticider og jordbearbejdning permanent.

Der er dermed tale om noget andet end at lade en mark ligge uden produktion i en enkelt sæson. Det er en beslutning om arealets fremtidige anvendelse, som også har betydning, hvis ejendommen senere skifter ejer.

I den nuværende ordning indgår desuden en forpligtelse til at medvirke til et vådområde- eller lavbundsprojekt, hvis arealet bliver en del af et sådant projekt. Kombinationen mellem den enkelte lodsejers valg og større sammenhængende projekter er derfor central.

Regnestykket skal omfatte mere end tilskuddet

Tilskuddet kan være et væsentligt beløb, men satsen alene fortæller ikke, om ordningen passer til en bestemt ejendom. Den fremtidige anvendelse, arealets rolle i bedriften og muligheden for at indgå i et større projekt er mindst lige så vigtige spørgsmål.

En konkret gennemgang bør derfor begynde med kort og arealoplysninger: Er jorden omdriftsareal eller permanent græs i den relevante referenceperiode? Har den vådområdepotentiale? Og hvilke begrænsninger er allerede gældende?

For 2027 skal svarene holdes op mod det kommende høringsmateriale og den endelige vejledning. Den eksisterende vejledning beskriver den nuværende ordning og bør ikke bruges som garanti for, at alle detaljerne videreføres uændret.

Udvidelsen giver flere lodsejere en anledning til at undersøge mulighederne. Den erstatter ikke den arealspecifikke vurdering, som er nødvendig, før en permanent beslutning træffes.

Discover more from LPExtra

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading